Første 13 dage

Mine første 13 dage i Maryland:

Ankomsten til Kensington:

Da jeg sad i bussen fra Training school til stoppestedet hvor min værtsmor ville komme og hente mig, nåede jeg at panike så mange gange. ”hvad nu hvis de ikke forstår hvad jeg siger?” ”hvad nu hvis jeg ikke kan genkende dem?” ”hvad nu hvis jeg ikke kan li dem?” eller endnu værre ”hvad nu hvis de ikke kan li mig?” Ahh…! Alt alt for mange ”Hvad nu hvis…”

Men bussen stoppede, stod Paula (min værtsmor) og vinkede med det største smil, sprang frem og gav mig et kæmpe knus og fortalte hvor glad hun var for at jeg endelig var fremme. Så gik vi med min bagage og Darcy (hendes søde datter) hen til hendes bil.

Da vi kom frem mødte jeg Danny (værtsfar) som rakte sin kæmpe gigantiske hånd frem og ønskede mig velkommen. Daniel (søde søde dreng) kiggede og meget mistroisk på mig som han ville spørge ”hvem fanden er hun?”

Jeg fik dog en rundvisning af huset, mens Danny bar min bagage ind (gud forbyde at jeg skulle løfte en taske) 

 Min bagage på vej til familien.

 Mit værelse :) 

 En lille velkomstkurv - indholder ALT en pige skal bruge :) 

Min første weekend med familien:

Så kom min første weekend med familien, den foregik ved at vi lørdag morgen pakkede bilen og kørte mod Paulas forældre i Delaware, en lille kører tur på 1 time og 45 minutter. ELLER …. Så blev Tanja introduceret for ordet rubbernicking hvilken skaber KØ!!! Så 5 timer senere ankom vi til forældrenes hus.  Dejlig biltur, en skrigende baby, en utålmodig og hysterisk 2 årig, en mor der var tæt på at bryde sammen, en far der var ved at miste tålmodigheden og truede med at smide sønnen ud af bilen, og så mig, der bare sad stille og roligt og smilte. What to do?

Da jeg kom frem gav Mag (Paulas mor) en sandwich, og Jim (Paulas far) kørte mig til togstationen, så jeg kom på toget til Philadelphia.

FANTASTISK by. Da jeg ankom gik jeg hen til et visitor center og købte en billet til en turistbus, turen varede 1½ time. Derefter vidste jeg hvor tingene var, og gik derefter rundt for at se nærmere på diverse ting.

Derefter shoppede jeg tog til om søndagen (Paulas nevøs 1 års fødselsdag) og fandt derefter en butik hvor jeg købte Dennis’ fødselsdagsgave ( øv øv, ville ønske jeg var hjemme på mandag) da jeg skulle betale var der nogle tekniske problemer med mit dankort og ekspedienten sagde ”Is this yours or your husbands credit card” Ehm, HVAD? Ligner jeg måske en der er gift?

 Denne bygning er designet til at lige en USB stik

Altid dejligt at se det danske flad i udlandet

 Broen fra Pensylvania til Delaware

Skiltet foran Betsy Ross hus.

Derefter tog jeg toget tilbage til Delaware, og Jim igen hentede mig. Da jeg kom tilbage til deres hus havde jeg den mest hyggelige aften længe. Paula var til et polterabend, Daniel var lagt i seng, Danny sad med sovende Darcy på skødet. Mag og Jim tøffede lidt rundt og jeg sad i sofaen med familien 2 hunde (jep, jeg er forelsket, overvejer endda at anskaffe mig en hund) 

Dagen efter vågnede jeg op, hørte at de andre var oppe neden under, gik derefter derned for at høre om jeg kunne gå i bad eller om andre var i kø (skulle bruge badet der hørte til det soveværelse Paula og Danny sov i) dertil svarede Paula ”Jaja, selvfølgelig……….. men sig lige højt at du gør det, for Danny ligger derinde.” great great. Gik derind sagde det højt - han sov. Fint fint, indtil jeg opdagede at badeværelses døren ikke kunne låse, fint fint, indtil jeg så at badekabinen var gennemsigtig. Just great. Aldrig har jeg stået så korrekt placeret i et bad. 

Anyway, vi stod alle op og kom i tøjet. Så bilen til Paulas brors hjem og fejrede fødselsdag,  rigtig hyggeligt, og jeg overlevede i hele 2 timer.

Så gik turen hjem, og gæt hvad – KØ, så 4 timer senere var vi tilbage. Det første jeg gjorde var at skifte tøj, tage min Ipod og gik en lang lang tur. 

Derudover har jeg bare brugt tiden sammen med familien, og fået Daniel til at føle sig tryg ved mig.

Og så selvfølgelig oplevet et jordskælv, det håber jeg så aldrig at opleve igen. Alt alt for spændende. Måske oplevelsen havde været bedre hvis ikke Paula havde skreget ”Oh my god, et jordskælv, tag babyen og løøøøøøøøøøøøb.”

Nu venter jeg bare på at se hvor meget vi kommer til at mærke orkanen Irene.