At være taknemmelig.

Thanksgiving:
Torsdag var det Thanksgiving, jeg valgte at sige nej tak til at tage med min værtsfamilie til Delaware, bl.a. fordi jeg ville finde det akavet og så kunne jeg ikke lige overskue 30 timer med familien nonstop. Så jeg takkede i stedet ja til Monicas (Sofies værtsmor) invitation om at komme derhjem. Så jeg sov længe, tog ned og trænede, og så kom Sofie forbi og bagte kage, og så tog vi hjem til familien London.
Det var super hyggeligt, vi var 15 mennesker, nogle af værtsfarens familie og så Sofie, mig og Victoria (en tysk au-pair) Her fik jeg mit livs bedste kalkun, den var SÅ lækker, samt en masse andre sjove traditionelle Thanksgiving retter. Da vi stod ved buffeten, stillede Monica sig op og forklarede os nysgerrige piger hvad diverse retter var.  Dog var det en Thanksgiving uden den store ”I’m thankful for…” runde, men jeg har snakket med en del au-pairs og ingen oplevede det, så tror bare det er noget de gør på film, eller måske i sydstaterne?
Efter at have sludret og spist alt alt for meget, gik vi 3 piger ned på Sofies værelse og sludrede videre og grinte så tårerne løb (Sofie viste alle sine Arto billeder) Derefter så tog jeg hjem og nød at være alene i huset(dog med alle døre sikkert låst)

Black-Friday:
Dagen efter Thanksgiving er kendt som Black-Friday herovre, her kick starter julehandlen for alvor, med en masse tilbud. Folk går helt amok over det.  Det var også den dag at familien kom tilbage fra Delaware og på vejen hentede Sabrina, min afløser. Så jeg sov igen længe og ventede på at de kom hjem, da de kom, gik der hurtigt et par timer med at lave familie hygge og besvare alle Sabrinas spørgsmål. Det hele klingede, så de endte med at vælge hinanden, så det er bare super.  Så hun ankommer ugen efter at jeg rejser.
Derefter tog jeg hjem til Sofie, vi blev enige om at hun skulle sove hos mig, så vi begge skulle ind og hente Luna lørdag morgen. Vi tog så i Montgomery mall, vi fandt det begge for uoverskueligt, så vi købte kun hver en Smoothie, tog videre ned for at spise vores elskede bland-selv-yoghurt-is. Og derefter tog vi ned til The Mormon Temple ved siden af mig, men vi blev begge afvist i døren, ja, templet har en reception hvor der står 2 gamle mænd i hvidedragter (ligner lidt paven) og afviser alle der ikke står i Mormon bogen. Så vi blev pænt vist videre til The Visitor Center. Vi kom dog kun 5 minutter før de lukkede, så vi blev enige om at gøre det igen søndag.

Besøg fra Boston:
Kl. 6.30 sad der to trætte piger i en bil på vej mod Union Station for at hente Luna pigen. Da vi fandt hende var det tydeligt at hendes begejstring for den pinefulde 10 timers bustur var lige så stor som min og Sofies var for et par uger siden. Lad os bare sige at mig og Sofie gik og diskuterede hvorvidt vi turde give hende et kram.
Vi fandt et sted og købte morgenmad, tog hjem til Sofie, hvor Luna kunne få lov til at vågne op og mig og Sofie fandt et bad.
Derefter tog vi metroen ind til D.C, og viste Luna alle de turistprægede steder vi efterhånden kan finde med bind for øjne. Ja, vi har fundet en bestemt rute der har det hele med, inklusivt et sted at spise frokost. Efter 7 timers vandring og fantastisk selskab, tog vi alle metroen tilbage igen, jeg tog direkte hjem for at arbejde, og Sofie og Luna tog videre for at spise aftensmad og derefter finde Lunas bus hjem igen.

 Sofie og Luna - der åbenbart finder noget meget sjovt. 

 Man er vel glad for mit land :) 

 Da vi kom frem til det Hvide Hus, skulle jeg tage et billed af Sofie og Luna, men mens pigerne prøver at finde et godt sted, og jeg står og fumler med 2 kameraer(jeg er jo så teknisk) kommer der en kineser dame hen og vil have mig til at tage et billed af hende, nårh nej, ikke bare et, men mange. Så forsvinder hun endelig, og jeg begynder at tage billeder af pigerne, så kommer hun tilbage, for nu har hun set en ny position. Så stikker vi af, men står pludselig og vil have et billed af os alle 3 sammen, og hvem kan vi spørge. Jo da, kineser dame, hun skylder os. men tak tak, efter hun tog det, så blev jeg igen sat til at tage billeder af hende, og Sofie blev overfaldet af en familie der også manglede en fotograf, så da vi fik afleveret kameraene tilbage, var det bare med at løbe væk. 

 Så smukt. 

Så smukt igen - Sofie syns jeg tog alt for mange billeder af det samme. haha 

1. Advent = kirkelige besøg:
Søndag morgen kom Sofie og hentede mig, mit knæ er igen begyndt at gøre sygt ondt – så prøver at minimere kørsel. Og sammen tog vi ind til Virginia for at gå til en dansk gudstjeneste.  Nemlig, dejlig dansk. Jeg ved ikke hvad vi forventede, tror ikke vi forventede noget som helst. Da vi åbner døren træder vi ind i stort rum med dækkede små borde, og en masse dejlige gamle damer, der alle bliver helt imponeret og glade over at vi træder ind, og vi bliver med det samme inviteret med til alle de forskellige danske ting de holder. Alle de her gamle damer var af forskellige årsager kommet til USA i Ruder Konges tid, og ville alle sammen gerne dele deres historier. Det var så hyggeligt. Anyway, kort tid efter at vi kommer ind går vi alle, i samlet flok ind i kirken hvor der bliver holdt en tale helt magen til dem der bliver holdt derhjemme, så kan i selv forestille jer spændingen.  Efter gudstjenesten gik vi tilbage til forsamlingsrummet, hvor der blev sunget fødselsdag sang for en af de ældre danske mænd, vi fik livshistorier fra diverse ældre damer og fik snakket lidt med den unge præsts kæreste. Og mon så ikke også at der blev solgt danske varer, hvis ikke at jeg skulle hjem her snart, så havde jeg købt hele boden. Vi endte dog med at købe noget Haribo slik.
Herefter blev det tid til at tage til Mormon templets visitor center igen, her gik vi rundt et stykke tid og prøvede at blive klogere på religionen, det vi egentlig prøvede at finde ud af, var hvad man skal gøre for at blive mormon, for vi vil virkelig gerne ind i det tempel. Men det fik vi aldrig løst. 

Mormon templet

En dejlig weekend :)

Som sagt fortalte jeg til mine værtsforældre at jeg havde valgt at forlade dem torsdag. I løbet af fredagen søgte jeg derfor efter nye au-pairs der måske ville overtage min familie, her fik jeg en masse henvendelser og fik snakket med en masse piger. Alle dem der lød til at passe ind i familien, deres information gav jeg så videre til Paula, og så kunne hun selv tage den derfra. Paula har været meget glad for min hjælp, så det er altid dejligt. De skal faktisk holde samtale med en af de piger jeg har fundet på fredag. Som Paula siger ”Den eneste der hjælper os med at finde en ny au-pair, er vores au-pair der rejer, det er dejligt, sørgeligt og lidt underligt”

Lørdag:
Lørdag var jeg inviteret med til fætter Eli’s fødselsdag, men valgte at takke nej, og lade det være en familie ting. Så jeg tog ind til D.C og gik på museer. Her kommer så en lille notits til amerikanere ”Når jeres historie er så lille, så lad vær med at lave sådan et stort museum, det er bare sørgeligt” Efter det historiske museum, tog jeg videre til natur museet, det var super imponerende med alle de udstoppede dyr. Det er faktisk nummer 2 på listen over mest besøgte museer i D.C, men det kunne også godt ses. Hehe .

Derefter vandrede jeg lidt rundt i D.C, og nød bare at kunne gå rundt og vide hvor ting lå, som en dame jeg stødte ind i sagde ”Ja, det er jo tydeligt at du er her fra byen” haha.

Da jeg kom hjem til huset igen, nød jeg stilheden i huset, og senere kom Sofie på besøg, her morede vi os over alle de "voldsomme" danske nyheder på nettet =D

 FBI bygningen

Smitsonia castle: 

Søndag:
Søndag skypede jeg lidt med mor, derefter mødtes jeg med Sofie ved metroen, og vi tog i zoologiskhave, Sofie havde smurt madpakker, så der sad vi og hyggede på højt plan. Efter 5 timers vandring, var det egentlig min plan at tage på kunst museum, men mine små søde fødder var ikke lige til det, så jeg tog kort med til Sofies au-pair møde, bagefter tog mig og Sofie ud og spiste, og i bio og så ”Tower Heist” super fed film, som jeg kun kan anbefale.

Tirsdag fik jeg sendt min opsigelse til L.A fitness, og fik opsagt min amerikanske bank konto. I banken fik jeg snakket med 3 forskellige ansatte, og denne samtale gik igen hos hver af dem:

Bankmand: “Oh, so you are leaving the country? Where are you going?”
Mig: “Yes I am, I’m going to Denmark”
Bankmand: “That’s nice…..” og her er det så tydeligt, de ikke aner hvo fuck jeg skal hen.
Mig smilende: “Yes it is”
Bankmand, med lys I øjne: “Are YOU from Denmark?”
JA DIN SPADE!!!

På torsdag skal jeg fejre Thanksgiving hos Sofies værtsforældre, fredag kommer en evt. ny au-pair i huset på besøg og på lørdag kommer danske Luna fra Boston til D.C. 

Et lille twist :)

Som et par stykker af jer ved så har jeg gået og diskuteret med mig selv om mig og denne her familie kan bo under samme tag et år – uden at nogle kommer ud med skrammer. Det har jeg desværre fundet frem til ikke er en mulighed. Det har været en rigtig svær beslutning, da dette er nogle mennesker jeg er begyndt at holde rigtig meget af, men nogle uenigheder er bare for store.

Så jeg valgte i dag (torsdag) efter at Paula og Danny kom hjem fra en auktion på Daniels skole, at fortælle dem at jeg ikke kan bo og arbejde samme sted. Jeg havde gået og bekymret mig om hvordan jeg skulle fortælle det, og hvordan deres reaktion ville være, jeg havde skabt et voldsomt senarie oppe i hovedet – hvis du forestiller dig det værste kan du ikke blive taget på sengen. Men til min store overraskelse tog de det meget pænt, de var selvfølgelig begge i chok. Som de sagde ”Daniel og Darcy er vores et og alt, og vi ønsker det bedste for alle”

Jeg fortalte dem at hvis de ville have mig ud af huset inden starten af næste uge, så ville jeg selvfølgelig gøre det, men hvis de ønskede jeg blev november ud, indtil de kunne finde en anden løsning, så gør jeg det. De ønskede begge at jeg blev, fordi som de sagde, var de helt blanke på hvad de skulle gøre. Må indrømme at jeg er helt i chok over hvor nemt det gik. Jeg er endda stadig inviteret med til barnedåb på søndag. J

Rematch:

Jeg har været ude og snakke med en dansk familie som gik og manglede en au-pair, for at se om jeg skulle blive i landet og bare finde en anden familie, og her ville en dansk familie måske kunne hjælpe, da både kommunikation og kulturforskelle er nemmere, men jeg havde ikke den rigtige mavefornemmelse med det. Når man er så langt hjemmefra, så holder man sammen med sit folkefærd, så jeg vidste med mig selv at jeg skulle kunne sige ja, 150%, for jeg ville aldrig kunne svigte denne hyggelige danske familie.

Time of my life:

En del af jer vil nok sidde lidt og være ”Jamen, jeg troede du nød det?” Ja, det har jeg også gjort, selvom jeg de sidste par uger har gået og brugt meget af min energi på denne beslutning, har jeg stadig haft en fantastisk oplevelse, jeg har på ingen måde fortrudt beslutningen om at tage herover. Jeg har haft 3,5 dejlige måneder, med oplevelser jeg vil kunne huske hele livet.  

Så omkring 1. december vil jeg lande i Kastrup lufthavn. 

Turen går til Boston

Fredag kom Paula hjem kl. 18, derefter skyndte jeg mig ned og tog et bad kastede tøj ned i tasken og skyndte mig hjem til Sofie.

Derefter kørte vi til metroen og tog ind til Union Station i D.C og fandt vores bus mod Boston. 

Vi sludrede og fandt diverse fornødninger frem, og så blev det tid til at bussen kørte, så i med Ipoden og så skulle der soves hele vejen – eller…. Når der opstår huller i vejene herovre, så er det ikke første priotet at få dem fikset, så I kan selv forestille jer hvor bumlende det var at køre på motorvej i 10 stive timer. 

Efter at have sovet lidt hist og her, vågner jeg ved at lyset bliver tændt, vi kører ind på en parkeringsplads WUBII – VI ER FREMME – men nej, vi var kun noget til tissepause i New Jersey, da det gik op for mig at vi kun var nået halvvejs, må jeg gerne indrømme jeg blev lidt negativ,  jeg gik med raske trin ud af bussen for at tisse – som Sofie sagde ”Jeg kunne godt mærke det på dig, så jeg valgte bare at lade dig være” Det er det der er så skønt ved Sofie, hun ved hvornår det ikke er tid til at sludre løs. Hehe.

Men 4 timer senere kørte bussen ind på South Station i Boston, vi humpede med vores ømme kroppe ud af bussen og fandt et toilet hvor vi skiftede fra ”Trætte piger i nattøj” looket til at se ganske almindelige ud, vi burde have taget før og efter billeder, for vi var selv ret imponerede.

Vi rendte lidt rundt i området for at finde en bank til mig og noget morgenmad. Vi slog os ned på Starbucks hvor Luna og hendes norske veninde Marie kom hen til os. Det var så dejligt at se Luna igen, det er trods alt alligevel 3 måneder siden vi sidst så hende.

Luna og Marie viste os rundt i byen og så besluttede vi os for at tage en turist bus/båd rundt i byen.  Her opdagede vi så vores vigtigt det er for Boston at være dem der startede revolutionen tilbage i 1700- og røvkål. For chaufføren sludrede ikke om andet, og havde masser af jokes at sige om alle de andre stater. Ja, der er ikke så meget andet at sige end – Amerikanere er underlige. Hehe

Men det var samtidig meget tydeligt at se at byen stammede fra dengang, for det meste af byen kunne godt ligne noget fra Europa, så man følte sig lidt hjemme.

Efter turen tog vi ind og spise på California Kitchen, fantastisk sted – med masser af søde tjenere, så der sad vi længe og fniste som små søde piger.

Så gik tuen hen til Harvard University – jep, jeg kommer aldrig ind, men jeg har idet mindste rørt ved lågen. Haha

Så blev det tid til at mig og Sofie igen fandt South Station og skiftede tilbage til vores behagelige nattøj. Vi fandt en bænk med udsigt til en rulletrappe, og så sad vi bare der og studerede folk – og wupti så var der gået 2 timer og vores bus var klar til at modtage os.

Hjemturen blev dog ikke bedre, for bussen var lidt defekt, så der var 200 grader oven på og en chauffør med en skinger stemme, så da vi nåede New Jersey skulle vi skifte bus, denne her bus var så lige modsat så der var nærmest minus 25 grader.

4 frysende piger, der er klar til at lege turister i Boston :) 

Vi var tilbage i D.C søndag morgen kl. 7. efter at have sovet en del, skypet med min dejlige mor, mødtes jeg med Sofie og spiste middag på en dinner og så tog vi i bio og så ”Jack and Jill”

HOLLYWOOD! 21/10 til 23/10

Fredag:

Weekenden startede fredag kl. 14. Paula kom hjem, jeg gik ned og tog et dejlig langt bad og så kørte hun mig til metroen. Jeg skulle mødes med Sofie ved en bus til lufthavnen kl. 16. det var den sidste bus vi kunne tage for at nå vores fly. Men da klokken blev 16.00 var der ingen Sofie. Hun var nemlig rendt ind i voldsom trafik. Så da hun endelig kom frem blev vi nød til at springe ind i en taxa – som så selvfølgelig ikke tog kort, så vi måtte forbi en bank. Endelig er vi på vej mod lufthavnen – så opstår der kø. På det her tidspunkt opstår der voldsom panik hos mig og Sofie, for er vi ikke i lufthavnen inden 20 minutter, må selskabet sælge vores biletter. Vi begynder så (på dansk) at svine chaufføren, trafik og alt vi kan komme i tanke om til. 

Det får chaufføren vist en mistanke om, for på et tidspunkt, vender han sig om og siger ”2 minuts girls – just 2 minuts”.  Men vi kommer frem - i sidste øjeblik, og hopper på flyveren.  

Kl. 23.00 lander 2 meget trætte piger i LAX lufthavn, det skal også lige siges at L.A er 3 timer bagud i forhold til D.C, så vi var nærmest døde. Vi finder først noget mad, da vi jo ikke nåede at spise i lufthavnen i D.C eller i Texas. 

Herefter finder vi en taxa og kører mod Ann (dansk au-pair i San Diego) og vores motel på Hollywood Boulevard. Her ligger vi så og snakker, det er jo noget 3 tøser kan bruge meget tid på. Hehe.

Stemnings billed i flyveren :b 

Lørdag:

Lørdag morgen stod vi tidligt op, gik i bad og begav os ud for at finde morgenmad, og derefter udforske Hollywood. 

JUBIIII - vi er i HOLYWOOOOOOOOOOOOOOOD!

Vi startede ud med at gå ned af Hollywood Boulevard indtil vi fandt de kære stjerner. Så var der jo ikke andet for end at gå indtil at man begyndte at genkende nogle navne. For hold da op, med alle de stjerner så er det vist bare noget de giver væk. Men vi fandt endelig frem til Stjernerne af vores tid. 

De første stjerner :) 

Her fandt vi også en bod hvor vi kunne købe billetter til Universal Studios inklusiv en bus derop.

Her rendte vi rundt et par timer, spise frokost og nød livet. For hold da kæft det var amerikansk -alle vegne stod der skulpturer og mennesker klar til at tage billeder af dig. 

Efter en kort frokost besluttede vi os for at gå ind i ”House of Horror” hvor slemt kan det værre? Ehm… pænt slemt. Det var uendelig langt, og aldrig har jeg oplevet noget så skræmmende. Vi gik og holdt hinanden i hænderne, og på et tidspunkt slipper jeg fordi jeg ikke tør gå over en bro, og inden jeg ved af det står jeg alene tilbage foran et forhæng, og kan høre de 2 andre skrige, et meget ubehageligt skræmmende skrig. Dette resultere i at jeg simpelhent ikke tør gå videre, jeg ender endda med at skændes med en mexicansk mand, fordi jeg nægter, jeg får så samlet mod og går ind med den sure mexicanske gruppe og finder igen pigerne. Det var så ekstremt og – ja jeg kan ikke forklare det, men da jeg kom ud havde jeg tåre i øjne og var i chok. Det er nu 14 dage siden, og jeg kan stadig ikke grine af det. Jeg kan ikke forklare hvor ubehageligt det var. Men takket være denne oplevelse, blev mig og Sofie enige om at droppe den hjemsøgte skov til Halloween og så bare tage i biffen. Haha.

Jep - her er vi så :) 

Vi var også inde i et Terminator hus, vi indså dog bare at ingen af os havde set filmene, så vi var lidt lost. Men det var så amerikansk at vi bare stod med åben mund og så på – helt ekstremt – dårligt skuespil.

Da vi mere eller mindre havde set det vi kom for, gik vi ud og tog bussen tilbage til DownTown, hvor vi hyggede, spiste aftensmad og senere fandt en Liquor store, hvor vi købte øl og champagne som vi nød på værelset J

STEMNINGSBILLED!

Søndag:

Søndag morgen – klokken alt alt for tidligt, stod mig og Sofie op og bevægede os ned mod metroen for at finde lufthavnen. Der var dog lidt sporarbejde, så vi skulle med bus, vi følte os meget forvirrede og som tydelige turister. Da vi næsten er ved lufthaven, ser jeg at jeg har et ubesvarede opkald, jeg tjekker min telefonsvare, som siger ”Jeres fly er blevet aflyst, vi har sat jer på et fly i morgen – mandag, kl. 14. så i kan være i D.C kl. 22.30 mandag aften” WTF? Så vi stressede resten af vejen ud i lufthavnen, fandt endelig den kø vi skulle stå i – en time lang kø. Endelig kom vi frem til skrænten og fik forklaret at det bare ikke var godt nok. Så efter lidt roden rundt, fik vi et fly hjem søndag aften kl. 23.30. Så var det tid til at ringe til vores værtsforældre og fortælle at vi altså ikke ville være i D.C før kl. 9 mandag morgen. Dette tog de overraskende pænt, og sagde vi bare skulle nyde vores ekstra dag i L.A.

Gæt en film ;) 

Det var dog ikke noget vi fandt så let, vi var trætte (havde jo ikke brugt weekenden på at sove) vi frøs og ville faktisk bare gerne hjem. Plus, vi rendte rundt med vores store tasker. Men vi endte med at blive enige om at tage ud til Santa Monica beach. Men vi fik dagen til at gå, og efter aftensmaden tog vi tilbage til lufthavnen og slappede af, mens vi bare ventede på vores fly.

2 trætte piger. 

Som så selvfølgelig blev 30 minutter forsinket, så da vi landede i Chicago lufthavn, var der 10 minutter til vores andet fly skulle lette, da vi jo i forvejen var pænt forsinket, var vi ikke interesseret flere forsinkelser, så vi løb alt hvad vi kunne gennem lufthavne, fik meget ros af fly personalet og flyet til D.C kom af sted til tiden – takket været 2 meget trætte danske piger J

En meget uforudsigelig weekend – 

men hold kæft den var NICE!!!!

Halloweeeeeeeeeeeeeeen!

Daniels fødselsdagsfest:

Lørdag morgen startede ud med en lille tur på skype (selvfølgelig) hvorefter hele familien kom, for at fejre Daniels fødselsdag. Hold da kæft en sjov forsamling. Som jeg tidligere har forklaret er Danny og Paula meget MEGET forskellige. Jeg tror ikke der er nogen der umiddelbart ville sætte dem sammen. Men når man så ser deres to forskellige familier sammen, jamen så er der ikke andet at gøre, end at tage en stol og bare observere dem. På den ene side sidder denne her pæne familie, der går op i regler og takt og tone, og på den anden…. Der står så en flok livsglade mennesker, der mener livet skal være en fest.  Men, det hele foregik ganske hyggeligt. I kælderen var der sat en hoppeborg op (ja, helt normalt) som børnene var meget vilde med. Oven på stod den på leg og ballade. Kl. 11.30 begyndte folk at lave Bloody Marys. Jaja, festen skal da i gang. Haha. Dagens hovedperson så til gengæld forvirret ud. Han forstod ikke helt pointen i at åbne alle gaverne, for den første han åbnede indeholdt toge, så der skulle da leges - til familiens store skuffelse.
Så blev det tid til kage og fødselsdagssang. Dette her syns Daniel så var for meget, så han sad bare og gloede dumt og skræmt på alle de smilende voksne der sang. Haha. Igen- til familiens skuffelse. 
Da klokken blev 14 sluttede det hele, Danny tog til polterabend og Paula tog på arbejde.
Så jeg blev hjemme og hyggede med børnene. Senere kom Sofie forbi og hyggede med os. 
Da Paula kom hjem tog mig og Sofie i bio og så en politisk film med George Clooney og Ryan Gosling MUMS!

 Fødselsdagskagen. Daniels ynglingsprogram. Må dog indrømme jeg ikke smagte på den, den så for giftig ud!

Den diskrete hoppeborg!

Søndag morgen stod vi op (Sofie overnattede hos mig) hyggede herhjemme. Så kørte vi hjem til Sofie, og forbi Potomac Village. WOW! Vi så huse der slår Hendes Kongelige Højhed – Dronningen af Danmark’s slotte! Det var så sygt, på et tidspunkt hakkede jeg i bremsen og vi sad begge vare og grinede af overraskelse over hvad nogle mennesker kalder et ydmygt hjem. Derefter tog vi ind til Bethesda, hvor vi spise på en dinner – her fik vi så den bedste burger siden vi ankom. Hold kæft den var lækker.

Halloween Mandag:

Mandag fik jeg fri lidt tidligere fordi børnene skulle til læge. Så jeg tog ned og trænede. Derefter tog jeg ned til ”Scary Perry” som er et årligt Halloween event på Perry Street. Jeg havde ikke de store forventninger til det. Men hold da op! Denne lille hyggelige villa vej, var godt nok lavet om til ”Scary Perry” alle husene var voldsomt udsmykket, og nogle af hjemmene var endda lavet om til hjemsøgte huse folk kunne komme ind i. Og der var musik og røgmaskiner. For at sige det mildt – det var gennemført. 

 Menneske indvolde.... 

 Intet siger Halloween som gravstene! 

 Ser vi lige alle sammen den skræmmende pirat i vinduet? 

Katte er generelt bare farlige... 

Vi har også haft besøg af et meget sultent egern. Det har nemlig været og nappe lidt til vores græskar. 

 Her er synderen! 

Det må have smagt godt!