At nyde livet.

Siden sidst…

Mandag var jeg til Au-Pair møde, her faldt jeg i snak med en masse søde mennesker. Efter mødet gik jeg hen på Starbucks med 3 piger fra Sydamerika. Her snakkede og grinede vi af forskeligheder i verden og igen; over morsomheder man støder på i USA.

Så gik resten af ugen ellers bare med at passe børnene, 8-17 hver dag, det bliver mest efterfulgt af at jeg spiser med familien og jeg derefter går ned på mit værelse og slapper af.

Fredag skrev Daniela, en af de sydamerikanske piger, om jeg ikke ville mødes op i Bethesta og spise aftensmad.  Så det gjorde vi. Vi mødtes på en typisk amerikansk restaurant, fik hver vores burger og diet refill coke. Det var en super hyggelig aften, bagefter gik vi en tur gennem byen og hun viste mig diverse steder de plejer at drikke. Helt sikkert en by der skal udforskes en fredag eller lørdag nat.

Dette var også min første aften, hvor jeg har fundet frem til et mødested, uden at komme for sent pga. diverse U-vendinger, og uden at GPS’en uafbrudt har sagt ”Omregner ny rute” Så var meget stolt da jeg kom hjem igen. Jeg fandt endda restauranten fra P-huset og fandt igen P-huset på egen hånd – og bilen uden problemer.

Klap dig selv på skulderen Tanja!

Lørdag og søndag er blevet brugt på Skype, computer spil, TV, gå ture i skoven, alt i alt bare slappe af og nyde mit eget selskab. Det er noget jeg virkelig kan mærke at jeg har haft brug for, jeg havde ingen idé om at det ville være så hårdt at flytte ind hos en familie, efter at have boet alene, der er jo seriøst mennesker omkring dig 24/7. Jeg forstår ikke at folk kan leve på den måde….

En dejlig dansk weekend.

Fredag aften skrev danske Sofie om vi ikke skulle mødes på TGI Fridays, så det gjorde vi, vi spise en lækker dessert mens vi snakkede og grinte af vores underlige værtsfamilier, og amerikaneres på den ene side meget opfarende sind og på den anden side, en meget rolige og lidt ligeglade holdning til så mange andre ting. 

Et godt eksempel: 

Forleden åbnede min værtsfar køleskabet, her røg der 2 liter mælk ud og spredte sig over hele gulvet, dette blev et kæmpe familie problem; Danny prøvede at tørrer det op, dette krævede vejledning fra Paula, mens Daniel syns det var sjovt at hoppe rundt i, så ham måtte jeg bærer rundt på imens. Altså et stort kaos pga. noget mælk. Senere på aften kom jeg op til Danny for at fortælle at der var en meget høj bip lyd nede i kælderen og at der altså dryppede mælk ned i kælderen, dette tog han meget roligt, og mens han blev liggende på sofaen med babyen på brystet sendte han et blik a la ”og hvad så, er det et problem?” først da jeg gik hen og tog babyen fra ham, rejste han sig lidt opgivende og så på problemet. Underlige mennesker.

Lørdag kl. 11 mødtes jeg igen med Sofie, denne gang på Ihop, et morgenmad sted der har specialiseret sig i pandekager, her fortsatte vi samtalen fra i går, derefter blev det tid en tur i White Flint Mall, hvor vi shoppede lidt rundt, jeg fik bl.a. købt nogle t-shirts (det kræver mange når man skifter flere gange om dagen pga. babygylp.) Og noget neglelak.

Så blev jeg inviteret med til Sofies 13 årige værtsbarns football kamp, hold da op. Det er som man ser i film, forskellige hold med diverse fædre som trænere, disse fædre råber op som om fanden var løs, på tribunen er det bestemt ikke bedre, her stod mødre og skreg at deres sønner skulle tackle modstanderen. Og dette foregår tilsyneladende hver lørdag. OH My God!

Så blev vi enige om at tage ind til Rockville og spise aftensmad og derefter tage i bio.
Vi var inde og se ”Stuoid Crazy Love” en total nice film. 

Til dem af jer der har hørt mit meget diskrete grin, så fik jeg et af mine grineflip, WHY? Alle andre griner, og stopper så igen, men Tanja? Nej nej, hun skal da helst blive ved, og hvis det er muligt at stige en oktav eller 2, så gør vi da det.  Er bange for en dag at dø af skam. HAHA

Så alt i alt, en helt igennem fantastisk lørdag.

Indgangen til biografen - så retro :) 

I dag (søndag) var det planen at jeg ville tage ind til Arlington, og se noget militærgravsteder, men da jeg vågnede var jeg i humør til en af de dage hvor man bliver i sit nattøj og nyder sit eget selskab. Så for første gang siden jeg forlod Danmark, har jeg slappet fuldstændig af, og ikke været sammen med et eneste menneske.  Uh, det har været savnet. 

Er jeg ved at blive amerikaniseret?

Min pung:

Min pung er i hvert fald; der ligger pænt 2 amerikanske hævekort, et kort til metroen, et biblioteketskort og 2 fine gavekort. Derudover har jeg fint i et rum gemt alle mine quarters (til parkeringsautomaterne).

Kørsel og biler:

Derudover er jeg også ved at passe fint ind på vejene, automat gearet ELSKER jeg, og tanken om at gøre med gear gør jeg helt træt, og virker uoverskueligt.

Forleden da var vi alle ude og kører i Dannys bil, og da Paula parkere ser hun en lille bil med 2 barnesæder på bagsædet, her udbryder hun overrasket at det må være meget meget besværligt i så lille en bil, hertil giver jeg hende ret og vi griner lidt af det. Da jeg sidder alene i bilen og venter, kigger jeg rundt på alle de små biler, og pludselig flyver der et lyn gennem mit hoved ”Jamen Tanja, det der er da helt almindelige biler i Danmark” og den ”lille bitte” bil vi sådan grinede af, var endda en bred BMW, en jeg for 6 uger siden ville have været skræmt over at kører i, og nu syns jeg den er lille og til grin. Hvad fanden sker der? Den bil jeg sad i (som jeg åbenbart ikke længere syns er særlig stor) har plads til 7 mennesker plus chaufføren, ikke fordi vi skal bruge så meget plads, men det er jo dejligt at kunne lægge 3 sæder ned, proppe bilen med 1000 kufferter, legetøj, klapvogn, barnevogn -  og så stadig have meget plads til; Chauffør, passager forrest, 2 enkle sæder med 2 store børnesæder og plads til at Paula kan holde ind til siden, sætte sig på gulvet mellem børnene og amme Darcy når det passer os.  Ja, ja, Tanja, det er da helt normalt, sådanne biler har alle mennesker på jorden da. 

Min Iphone:

Jep, jeg er officielt blevet afhængig, tror jeg trænger til rehab. Jeg kan nu ikke stå i kø i en forretning i mere end 30 sekunder, før jeg bliver nød til at tjekke min hotmail og min facebook. Derudover, når folk stiller mig et spørgsmål, er mine svar begyndt at starte med ”jaja, jeg finder ud af det, jeg har jo min Iphone”

Mig, der for 6 uger siden kun ville have en tlf, der kunne ringe, sende sms’er og være lyserød.  Nu jeg lige ved at falde om, ved tanken om at vende tilbage til min egen tlf, den kan jo ikke noget. Den hører til på et museum. ARH………….

Deltidsmor og 9/11

Deltidsmor:

Rollen som deltidsmor falder mig faktisk meget naturligt, jeg jongere gennem skoven med drengen på armen, hans snack i den ene hånd og den anden hånd på hans klapvogn.

Jeg er begyndt at spise af drengens talerken, da jeg brokkede mig til Paula, kiggede hun bare på mig og sagde, jamen sådan gør jeg også ”JA, du er jo forhelvede hans mor” 

Forleden var jeg ved at tage billeder af noget mens jeg passede Daniel, da en dame kom forbi og spurgte om hun ikke skulle tage et billede af mig og min skønne søn.

Men alle mine anstrengelser og mindre sammenbrud over at være så tæt på drengen har virket, i dag gav han mig et kys og et kram. Så nu føler jeg mig rigtig velkommen i familien. Paula blev så glad for det at hun nærmest hoppede i luften af glæde.

Og med en lille pige? Jo, forleden sov jeg i en trøje med indtørret gylp på ærmet – jeg var for træt til at skifte. Jep, jeg ved det, sørgeligt. Samme dag som med gylpede nattrøje, sad og forgæves og prøvede at give hende sutteflaske, da jeg på et tidspunkt endnu en gang ville tjekke temperaturen, så jeg prøver mit håndled, det næste der sker er at jeg stopper med at tænke – nej virkelig, jeg beder mine 2 guldfisk jeg har svømmende rundt og at holde en pause – jeg nemlig drypper 2 små dråber ud på min tunge! Jep, du læste rigtigt. Sekundet før de rammer flyver denne tanke gennem mine hoved ”WHAT? Det jo ikke almindelig mælk” og derefter panikker jeg og begynder at prøve at rense min mund mens jeg bliver ved med at sige ”ad ad, det er Paulas brystmælk” dette resultere i et mindre sammenbrud, en baby der stopper med at hyle og bare glor op, og en 2 årig der står helt stille og bare siger ”milk, milk, babys milk”

Alle mine børne oplevelser giver mig tilgengæld 2 glade tanker; 1. jeg behøver ikke at panikke om at få børn -  jeg skal nok klare det. 2. jeg kan godt vente en rum tid med at få dem ;D 

11 september 2011

Ja, som i nok har opdaget var jeg i USA under 10 års dagen på terrorangrebet, så det ville jeg ikke have skulle gå hen over hovedet på mig, så jeg tog med Sofie ind til Washington. Her var vi på Newseum, hvor de havde en ekstra udstilling om FBI under angrebet og lidt ekstra i dagens anledning. Derefter tog vi hen til Det Hvide Hus, hvor jeg rørte ved Obamas luft – Jep jeg har rørt luften over Obamas ræsplæne, den er der ikke mange mennesker på denne jord der kan slå. Hahah. Klap dig selv på skulderen Tanja.  Da solen gik ned besluttede vi os for at gå tage metroen tilbage, her skiltes vi i p-kælderen for at gå til hver vores bil. 

Men intet er så nemt som det lyder, for der hvor jeg kiggede var der ingen bil – nårh ja, jeg parkede oven på, men der var heller ingen bil, så jeg måtte ringe panisk til Sofie, som kom tilbage og sammen kørte vi rundt i p-kælderen for at finde min bil. Og jo mere vi kørte jo mindre kunne jeg huske.vi så de samme biler igen og igen, og blev ved og ved med at køre rundt, og så sofie spurgte hvordan bilen så ud, var min kløgtige svar ”Den er sort og en Honda?” Sekundet før jeg begynder at græde, kører Sofie ned i bunden (på trods af at jeg i hvert fald aldrig var gået op af trapper fra min bil) og wupti. Der holder bilen så smukt parkeret. 

 TT= Tumpe Tanja 

 Mind hånd og Obamas luft. 

 Så skræmmende, og ubehageligt at tænke på. 

Så sandt som det er sagt. 

En lille update, fra et proppet hoved.

Siden sidst …. Hmmm-…

Daniel og jeg er nu blevet rigtig gode venner, hvilket er fantastisk, han er nu begyndt at se at selvom mor og far er hjemme, er det måske faktisk stadig sjovere at være sammen med mig :D

Darcy er også begyndt at vende sig til min stemme, vi har opdaget at hun helst ser at jeg snakker dansk, og hun duft, så det er også dejligt, nu skal hun bare lære at mine bryster ikke kan bruges til andet end at ligge på, det er dog ikke så nemt at forklare hende. Haha

Weekenden:

Lørdag morgen pakkede vi bilen for at køre mod familiens sommerhus, men da vi stod og skulle af sted, valgte Danny at blive hjemme. Så mig, Paula og 2 glade børn kørte mod Rehoboth Beach i Delaware. Paulas bror, kone og 2 drenge ville også være i huset. Men vi ankom, pakkede ud og derefter bevægede jeg mig ud på egen hånd. LÆKKERT sted, minder om et feriested sydpå, så jeg kiggede lidt i diverse butikker, gik rundt i vandkanten, alt i alt à nød livet, et par timer skrev Paula om jeg ville med familien ud og spise, så jeg mødtes med dem, vi fandt et børnevenligt sted, og fik lidt mad, derefter gik vi hen til det lokale tivoli, hvor børnene prøvede en masse ting, herefter gik vi hjem og hyggede, og gik tidligt i seng.

 Elsker folk der ikke kan læse

Søndag ventede jeg til jeg hørte dem alle sammen gå en morgentur, stod op, pakkede mine ting, tog badetøj indenunder tøjet, og gik lidt rundt i byen igen, indtil jeg fandt et sted på stranden, hvor jeg slog mig ned, og tro det eller lad vær, hoppede rundt i bølgen blå. Der var vildt høje bølger, hvilket var underholdene og meget meget sjovt, alle løb rundt i vandet, især fædrene løb ud i bølgerne og hoppede som små glade drenge, 4 timer senene, mødtes jeg igen med familien, hvorefter vi tog turen hjem igen.

Det var så fantastisk en weekend, især da Paula i bilen hjem sagde at jeg til næste sommer bare kan tage derop i weekenderne med mine andre au-pair piger :D SÅ NICE!

 De lækre bølger

Hvad der mødte mig søndag morgen

Labor Day:

Mandag var det så LaborDay, hvilket er en helligdag herover, så vi hyggede stille og roligt om morgen, lidt i 10 gik jeg mod byen for at se Labor Day paraden, hvilket var rigtig hyggeligt, og meget festligt. Folk sad på stole og tæpper hen af gaden for at følge med, de havde medbragt drikkelse og mad osv. SÅ hyggeligt. Efter paraden bevægede jeg mig hjem ad, da Paula kaldte på mig fra den anden side af gaden, så gik rundt med dem et par timer og så på boder og andet sjov. 

 Byens politikere ankommer

Da vi kom hjem igen, lagde vi Daniel i seng, spiste frokost, og så blev det tid til at vise Danny at jeg kan køre bil, så vi satte os ind i bilen, og så prøvede han mine færdigheder af, små veje, store veje, bykørsel, underlige kryds, 3 sporede rundkørsler, tankning (her forklarede han meget uddybende hvordan) U-vendinger, alt siger jeg jer. Efter en lille times kørsel, var manden overbevist, han virkede endda lidt overrasket da han måtte indrømme at jeg er en glimrende bilist.