Så kom den sidste uge

Mandag:
Mandag var en uforglemmelig dag.
Daniel fik nældefeber på hele kroppen, min bil røg på værksted, Darcy var ulykkelig hele dagen, mit knæ gjorde ondt. Ja, hvad der ikke skete den dag, det hele resulterede i at kl. 20.00 lå jeg i min seng.
Velkommen til din sidste uge Tanja :)

Tirsdag:
Min bil var endnu ikke kommet tilbage tirsdag, så Paula kørte mig til metroen så jeg kunne tage i lufthavnen og bestille min flybillet hjem. Jeg har jo kun været vant til at tage metroen i weekender, og pludselig stod jeg der i en proppet metro tirsdag morgen midt i myldretiden, og jeg må indrømme – der fik jeg hjemvé.
Men jeg kom der ud, fandt boden med mit flyselskab, og fik så her at vide af en meget sur dame at jeg skulle ringe i stedet, så jeg fik nummeret, fandt et øde sted og begyndte at ringe, hvor svært kan det være? Ehm, jo, det var så en af de mekaniske stemmer der tog røret, og i stedet for at trykke 1,2,3 alt efter hvilken mulighed man ønskede skulle man sige det i stedet, og hvis computeren så ikke forstod hvad man ønskede bad den en om at gentage det, eller sige hvad den troede man sagde. Og lad os bare sige at det var en meget fatsvag computer, jeg både endte med at lægge på et par gange samt råbe af den, men det virkede også som om den bedre forstod ”NOO!!!!!!” end ”No”, lige før telefonen var tæt på at blive smidt ud over altanen kom der en rigtig mand til telefonen, og her forklarede jeg at jeg gerne ville ændre datoen for min billet, han kom med et forslag, og meddelte så at det ville koste 1100 dollars!!!!!! Her fortalte jeg så at han kunne rende mig i røven, og lagde på. Jeg tog metroen tilbage til Paula, sammen kørte vi Darcy i Day Care, jeg kørte derefter Paula på arbejde. Derefter selv tog hjem for at nyde mine 3 timers fri inden børnene skulle hentes. Dem brugte jeg på at skype med familien på Vermlandsgade og tale i telefon med Dennis.
Derefter gik jeg i gang med at finde fly hjem, og jeg fandt endelig et fly hjem til 509 dollars, hvor jeg flyver over Island, hvilket er det bedste i min verden, self lige udover at flyve direkte.

Da klokken blev 15.00 hentede jeg Daniel, vi tog i White Flint mall og kørte med tog(de har et lille tog der kører rundt i centret) og spise cookies, og så hentede vi Darcy.

Onsdag og torsdag:
Onsdag og torsdag var to dejlige dage, mig og børnene nød dagene, nu da jeg skal hjem så har vi ikke så mange regler, så Daniel nyder det virkeligt, der er både masser af juice og små snacks i løbet af dagen, og film på TV’et und so weiter.
Begge dage mødtes jeg med Sofie efter arbejde, hun har ikke så meget benzin på, så jeg hentede hende og så tog vi ud og fik ordnet de sidste ting inden jeg rejser, eks. tirsdag spiste vi bland-selv-yoghurt-is. Hihi

Sidste weekend in the USA!

Fredag:
Dagen foregik som de løbende to, uden de store regler, vi har fået fortalt Daniel at jeg skal hjem, så han rendte lidt rundt og sagde ”TaTa gone” men ellers så hyggede vi, vi sad bl.a. mens Darcy toge n lur, presset sammen nede i lænestolen med hver vores pose kiks og juice mens vi endnu en gang så Cars2. Han er nu så nuttet. Daniel er gået fra denne her uge og sove i krybbe til at sove i en ”seng for store drenge” hvilket i hans tilfælde er en racerbil. Det har han haft det lidt svingende med, han er både stolt og glad, men samtidig bliver han også lidt ulykkelig når han endelig bliver lagt til at sove, så der har været mange forklaringer til drengen om at han jo ikke er en baby længere, og at fætter Jude og fætter Eli også sover i ”big boy beds” , men så i løbet af fredagen, efterlod jeg ham med en bog inde i stuen mens jeg skiftede Darcy, da jeg kom tilbage sad han med en bog mens tårerne trillede ned af kinderne på ham, jeg gik hen og snakkede med ham, og så viste han mig bogen, der havde fået hans verden til at bryde sammen, det var et billede af en pige der står i sin krybbe. Haha. Jeg prøvede at spørge hvorfor det gjorde ham så ked af det, og alt der kom ud under tårerne var ”Whyyyyyyyyyyyyyy……..Racecar……………….Jude………..Eli…..Whyyyyyyyyyyy?
Han var så ulykkelig at det krævede jeg tog ham op og forklarede endnu en gang at store drenge jo sover i store senge, og at pigen i bogen jo var en baby osv. osv. osv. Og jeg måtte endda ende med at fjerne bogen.

Efter middagen, mødtes jeg med Sofie og vi tog ind til Bethesda og brugte mine to gavekort på en CupCake hver. Så lækkert!!!!!
Da jeg kom hjem igen, sad jeg et par timer og snakkede med Paula, det var super hyggeligt, hun fortalte også at bogen fra tidligere havde Daniel fundet og endnu en gang var han blevet sorgmodig over den. Han er så søøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøød.

Lørdag:
Lørdag stod jeg op og mødtes med Sofie, vi tog i Target for at finde kalenderlys, og inden jeg fik set mig om havde jeg købt et kamera. Det er det dejlige ved dette her land, kamera er mere et spontant indkøb.
Derefter tog vi ind til D.C og på Madame Tussauds.
Så tog vi hjem til mig og hyggede og tog en lille lur. Her havde Paula købt en farvel gave, som var et meget lækkert halstøjklæde og lidt chokolade til flyveturen.
Da klokken blev 19 skulle vi passe Daniel og Darcy, hvilket var super dejligt lige at få et par ekstra timer med dem. Jeg kommer jo til at savne dem SÅ meget.

Søndag, i dag: 
Ja, det er jo så i dag at jeg skal hjem. Puha, det er ikke til at forstå. Jeg vågnede tidligt, gik oven på og hygge snakkede lidt med Paula, som skal til et baby-shower i Delaware i dag, så vi fik sagt farvel og jeg fik givet Darcy et sidste kram og kys. Puha, det var hårdt.
Så hoppede jeg ned i bad, og opdagede en knop, der lignede starten på Daniels udslæt mandag, jeg fik hurtigt tøj på og gik op for at få Danny til at se på det, og helt roligt siger han bare ”Nej, det ligner mere et edderkoppebid, ikke noget at bekymre sig om” WHAT? En edderkop og gnavet i mig i løbet af natten, og jeg skal ikke bekymre mig? Er du da helt ude og skide?”
Anyway, her om snart skal jeg mødes med Barbara til en kop kaffe, og så kommer Sofie forbi, og wupti, så bliver det tid til at køre mod lufthavnen.

Igennem mine 4 måneder har jeg prøvet og lært en masse vigtige ting; 

*Jeg er blevet en langt bedre billist (kommer dog nok til køre et par cykelister ned, når jeg kommer hjem til København)
*Jeg kan samle en brystpumpe på rekord tid
*Jeg har prøvet at parkere ulovligt(ikke at Sofie syns den var så ulovlig igen)
*Jeg ved nu at brystmælk smager klamt - men at mælkeerstatning stinker værre
*Jeg kan hoppe med mit knæ igen
*Mit engelske er blevet så meget bedre
*Jeg har forelsket mig i ordet ”Vilderen”
*Jeg har opdaget hvor mange varianter af smeltede ost der findes
*Jeg har set L.A, New York, D.C, Philadelphia, Boston, Rehoboth Beach og en masse andre steder.

Udover fantastiske oplevelser har jeg også mødt nogle fantastiske dejlige mennesker.  Jeg har mødt så mange søde danske piger på skolen i NYC, jeg har også mødt søde piger fra hele verden. Jeg har også fået en større forståelse for diverse kulturforskelle vi har i vores lille verden.
Og så har jeg, vigtigst af alt, mødt en dejlig familie og forelsket mig i 2 søde børn.

Jeg glæder mig til at give den gas på Daisy i Næstved, hilse på grønlænderne på den lokale i Fredericia, kidnappe ponyer vi kan ride på i Dyrehaven, spise Lydolf is på Strandvejen og så selvfølgelig at få en guidet tur i Århus.

Tusind tak for 4 dejlige måneder, jeg er så glad for at have mødt jer!! 

At være taknemmelig.

Thanksgiving:
Torsdag var det Thanksgiving, jeg valgte at sige nej tak til at tage med min værtsfamilie til Delaware, bl.a. fordi jeg ville finde det akavet og så kunne jeg ikke lige overskue 30 timer med familien nonstop. Så jeg takkede i stedet ja til Monicas (Sofies værtsmor) invitation om at komme derhjem. Så jeg sov længe, tog ned og trænede, og så kom Sofie forbi og bagte kage, og så tog vi hjem til familien London.
Det var super hyggeligt, vi var 15 mennesker, nogle af værtsfarens familie og så Sofie, mig og Victoria (en tysk au-pair) Her fik jeg mit livs bedste kalkun, den var SÅ lækker, samt en masse andre sjove traditionelle Thanksgiving retter. Da vi stod ved buffeten, stillede Monica sig op og forklarede os nysgerrige piger hvad diverse retter var.  Dog var det en Thanksgiving uden den store ”I’m thankful for…” runde, men jeg har snakket med en del au-pairs og ingen oplevede det, så tror bare det er noget de gør på film, eller måske i sydstaterne?
Efter at have sludret og spist alt alt for meget, gik vi 3 piger ned på Sofies værelse og sludrede videre og grinte så tårerne løb (Sofie viste alle sine Arto billeder) Derefter så tog jeg hjem og nød at være alene i huset(dog med alle døre sikkert låst)

Black-Friday:
Dagen efter Thanksgiving er kendt som Black-Friday herovre, her kick starter julehandlen for alvor, med en masse tilbud. Folk går helt amok over det.  Det var også den dag at familien kom tilbage fra Delaware og på vejen hentede Sabrina, min afløser. Så jeg sov igen længe og ventede på at de kom hjem, da de kom, gik der hurtigt et par timer med at lave familie hygge og besvare alle Sabrinas spørgsmål. Det hele klingede, så de endte med at vælge hinanden, så det er bare super.  Så hun ankommer ugen efter at jeg rejser.
Derefter tog jeg hjem til Sofie, vi blev enige om at hun skulle sove hos mig, så vi begge skulle ind og hente Luna lørdag morgen. Vi tog så i Montgomery mall, vi fandt det begge for uoverskueligt, så vi købte kun hver en Smoothie, tog videre ned for at spise vores elskede bland-selv-yoghurt-is. Og derefter tog vi ned til The Mormon Temple ved siden af mig, men vi blev begge afvist i døren, ja, templet har en reception hvor der står 2 gamle mænd i hvidedragter (ligner lidt paven) og afviser alle der ikke står i Mormon bogen. Så vi blev pænt vist videre til The Visitor Center. Vi kom dog kun 5 minutter før de lukkede, så vi blev enige om at gøre det igen søndag.

Besøg fra Boston:
Kl. 6.30 sad der to trætte piger i en bil på vej mod Union Station for at hente Luna pigen. Da vi fandt hende var det tydeligt at hendes begejstring for den pinefulde 10 timers bustur var lige så stor som min og Sofies var for et par uger siden. Lad os bare sige at mig og Sofie gik og diskuterede hvorvidt vi turde give hende et kram.
Vi fandt et sted og købte morgenmad, tog hjem til Sofie, hvor Luna kunne få lov til at vågne op og mig og Sofie fandt et bad.
Derefter tog vi metroen ind til D.C, og viste Luna alle de turistprægede steder vi efterhånden kan finde med bind for øjne. Ja, vi har fundet en bestemt rute der har det hele med, inklusivt et sted at spise frokost. Efter 7 timers vandring og fantastisk selskab, tog vi alle metroen tilbage igen, jeg tog direkte hjem for at arbejde, og Sofie og Luna tog videre for at spise aftensmad og derefter finde Lunas bus hjem igen.

 Sofie og Luna - der åbenbart finder noget meget sjovt. 

 Man er vel glad for mit land :) 

 Da vi kom frem til det Hvide Hus, skulle jeg tage et billed af Sofie og Luna, men mens pigerne prøver at finde et godt sted, og jeg står og fumler med 2 kameraer(jeg er jo så teknisk) kommer der en kineser dame hen og vil have mig til at tage et billed af hende, nårh nej, ikke bare et, men mange. Så forsvinder hun endelig, og jeg begynder at tage billeder af pigerne, så kommer hun tilbage, for nu har hun set en ny position. Så stikker vi af, men står pludselig og vil have et billed af os alle 3 sammen, og hvem kan vi spørge. Jo da, kineser dame, hun skylder os. men tak tak, efter hun tog det, så blev jeg igen sat til at tage billeder af hende, og Sofie blev overfaldet af en familie der også manglede en fotograf, så da vi fik afleveret kameraene tilbage, var det bare med at løbe væk. 

 Så smukt. 

Så smukt igen - Sofie syns jeg tog alt for mange billeder af det samme. haha 

1. Advent = kirkelige besøg:
Søndag morgen kom Sofie og hentede mig, mit knæ er igen begyndt at gøre sygt ondt – så prøver at minimere kørsel. Og sammen tog vi ind til Virginia for at gå til en dansk gudstjeneste.  Nemlig, dejlig dansk. Jeg ved ikke hvad vi forventede, tror ikke vi forventede noget som helst. Da vi åbner døren træder vi ind i stort rum med dækkede små borde, og en masse dejlige gamle damer, der alle bliver helt imponeret og glade over at vi træder ind, og vi bliver med det samme inviteret med til alle de forskellige danske ting de holder. Alle de her gamle damer var af forskellige årsager kommet til USA i Ruder Konges tid, og ville alle sammen gerne dele deres historier. Det var så hyggeligt. Anyway, kort tid efter at vi kommer ind går vi alle, i samlet flok ind i kirken hvor der bliver holdt en tale helt magen til dem der bliver holdt derhjemme, så kan i selv forestille jer spændingen.  Efter gudstjenesten gik vi tilbage til forsamlingsrummet, hvor der blev sunget fødselsdag sang for en af de ældre danske mænd, vi fik livshistorier fra diverse ældre damer og fik snakket lidt med den unge præsts kæreste. Og mon så ikke også at der blev solgt danske varer, hvis ikke at jeg skulle hjem her snart, så havde jeg købt hele boden. Vi endte dog med at købe noget Haribo slik.
Herefter blev det tid til at tage til Mormon templets visitor center igen, her gik vi rundt et stykke tid og prøvede at blive klogere på religionen, det vi egentlig prøvede at finde ud af, var hvad man skal gøre for at blive mormon, for vi vil virkelig gerne ind i det tempel. Men det fik vi aldrig løst. 

Mormon templet

En dejlig weekend :)

Som sagt fortalte jeg til mine værtsforældre at jeg havde valgt at forlade dem torsdag. I løbet af fredagen søgte jeg derfor efter nye au-pairs der måske ville overtage min familie, her fik jeg en masse henvendelser og fik snakket med en masse piger. Alle dem der lød til at passe ind i familien, deres information gav jeg så videre til Paula, og så kunne hun selv tage den derfra. Paula har været meget glad for min hjælp, så det er altid dejligt. De skal faktisk holde samtale med en af de piger jeg har fundet på fredag. Som Paula siger ”Den eneste der hjælper os med at finde en ny au-pair, er vores au-pair der rejer, det er dejligt, sørgeligt og lidt underligt”

Lørdag:
Lørdag var jeg inviteret med til fætter Eli’s fødselsdag, men valgte at takke nej, og lade det være en familie ting. Så jeg tog ind til D.C og gik på museer. Her kommer så en lille notits til amerikanere ”Når jeres historie er så lille, så lad vær med at lave sådan et stort museum, det er bare sørgeligt” Efter det historiske museum, tog jeg videre til natur museet, det var super imponerende med alle de udstoppede dyr. Det er faktisk nummer 2 på listen over mest besøgte museer i D.C, men det kunne også godt ses. Hehe .

Derefter vandrede jeg lidt rundt i D.C, og nød bare at kunne gå rundt og vide hvor ting lå, som en dame jeg stødte ind i sagde ”Ja, det er jo tydeligt at du er her fra byen” haha.

Da jeg kom hjem til huset igen, nød jeg stilheden i huset, og senere kom Sofie på besøg, her morede vi os over alle de "voldsomme" danske nyheder på nettet =D

 FBI bygningen

Smitsonia castle: 

Søndag:
Søndag skypede jeg lidt med mor, derefter mødtes jeg med Sofie ved metroen, og vi tog i zoologiskhave, Sofie havde smurt madpakker, så der sad vi og hyggede på højt plan. Efter 5 timers vandring, var det egentlig min plan at tage på kunst museum, men mine små søde fødder var ikke lige til det, så jeg tog kort med til Sofies au-pair møde, bagefter tog mig og Sofie ud og spiste, og i bio og så ”Tower Heist” super fed film, som jeg kun kan anbefale.

Tirsdag fik jeg sendt min opsigelse til L.A fitness, og fik opsagt min amerikanske bank konto. I banken fik jeg snakket med 3 forskellige ansatte, og denne samtale gik igen hos hver af dem:

Bankmand: “Oh, so you are leaving the country? Where are you going?”
Mig: “Yes I am, I’m going to Denmark”
Bankmand: “That’s nice…..” og her er det så tydeligt, de ikke aner hvo fuck jeg skal hen.
Mig smilende: “Yes it is”
Bankmand, med lys I øjne: “Are YOU from Denmark?”
JA DIN SPADE!!!

På torsdag skal jeg fejre Thanksgiving hos Sofies værtsforældre, fredag kommer en evt. ny au-pair i huset på besøg og på lørdag kommer danske Luna fra Boston til D.C. 

Et lille twist :)

Som et par stykker af jer ved så har jeg gået og diskuteret med mig selv om mig og denne her familie kan bo under samme tag et år – uden at nogle kommer ud med skrammer. Det har jeg desværre fundet frem til ikke er en mulighed. Det har været en rigtig svær beslutning, da dette er nogle mennesker jeg er begyndt at holde rigtig meget af, men nogle uenigheder er bare for store.

Så jeg valgte i dag (torsdag) efter at Paula og Danny kom hjem fra en auktion på Daniels skole, at fortælle dem at jeg ikke kan bo og arbejde samme sted. Jeg havde gået og bekymret mig om hvordan jeg skulle fortælle det, og hvordan deres reaktion ville være, jeg havde skabt et voldsomt senarie oppe i hovedet – hvis du forestiller dig det værste kan du ikke blive taget på sengen. Men til min store overraskelse tog de det meget pænt, de var selvfølgelig begge i chok. Som de sagde ”Daniel og Darcy er vores et og alt, og vi ønsker det bedste for alle”

Jeg fortalte dem at hvis de ville have mig ud af huset inden starten af næste uge, så ville jeg selvfølgelig gøre det, men hvis de ønskede jeg blev november ud, indtil de kunne finde en anden løsning, så gør jeg det. De ønskede begge at jeg blev, fordi som de sagde, var de helt blanke på hvad de skulle gøre. Må indrømme at jeg er helt i chok over hvor nemt det gik. Jeg er endda stadig inviteret med til barnedåb på søndag. J

Rematch:

Jeg har været ude og snakke med en dansk familie som gik og manglede en au-pair, for at se om jeg skulle blive i landet og bare finde en anden familie, og her ville en dansk familie måske kunne hjælpe, da både kommunikation og kulturforskelle er nemmere, men jeg havde ikke den rigtige mavefornemmelse med det. Når man er så langt hjemmefra, så holder man sammen med sit folkefærd, så jeg vidste med mig selv at jeg skulle kunne sige ja, 150%, for jeg ville aldrig kunne svigte denne hyggelige danske familie.

Time of my life:

En del af jer vil nok sidde lidt og være ”Jamen, jeg troede du nød det?” Ja, det har jeg også gjort, selvom jeg de sidste par uger har gået og brugt meget af min energi på denne beslutning, har jeg stadig haft en fantastisk oplevelse, jeg har på ingen måde fortrudt beslutningen om at tage herover. Jeg har haft 3,5 dejlige måneder, med oplevelser jeg vil kunne huske hele livet.  

Så omkring 1. december vil jeg lande i Kastrup lufthavn. 

Turen går til Boston

Fredag kom Paula hjem kl. 18, derefter skyndte jeg mig ned og tog et bad kastede tøj ned i tasken og skyndte mig hjem til Sofie.

Derefter kørte vi til metroen og tog ind til Union Station i D.C og fandt vores bus mod Boston. 

Vi sludrede og fandt diverse fornødninger frem, og så blev det tid til at bussen kørte, så i med Ipoden og så skulle der soves hele vejen – eller…. Når der opstår huller i vejene herovre, så er det ikke første priotet at få dem fikset, så I kan selv forestille jer hvor bumlende det var at køre på motorvej i 10 stive timer. 

Efter at have sovet lidt hist og her, vågner jeg ved at lyset bliver tændt, vi kører ind på en parkeringsplads WUBII – VI ER FREMME – men nej, vi var kun noget til tissepause i New Jersey, da det gik op for mig at vi kun var nået halvvejs, må jeg gerne indrømme jeg blev lidt negativ,  jeg gik med raske trin ud af bussen for at tisse – som Sofie sagde ”Jeg kunne godt mærke det på dig, så jeg valgte bare at lade dig være” Det er det der er så skønt ved Sofie, hun ved hvornår det ikke er tid til at sludre løs. Hehe.

Men 4 timer senere kørte bussen ind på South Station i Boston, vi humpede med vores ømme kroppe ud af bussen og fandt et toilet hvor vi skiftede fra ”Trætte piger i nattøj” looket til at se ganske almindelige ud, vi burde have taget før og efter billeder, for vi var selv ret imponerede.

Vi rendte lidt rundt i området for at finde en bank til mig og noget morgenmad. Vi slog os ned på Starbucks hvor Luna og hendes norske veninde Marie kom hen til os. Det var så dejligt at se Luna igen, det er trods alt alligevel 3 måneder siden vi sidst så hende.

Luna og Marie viste os rundt i byen og så besluttede vi os for at tage en turist bus/båd rundt i byen.  Her opdagede vi så vores vigtigt det er for Boston at være dem der startede revolutionen tilbage i 1700- og røvkål. For chaufføren sludrede ikke om andet, og havde masser af jokes at sige om alle de andre stater. Ja, der er ikke så meget andet at sige end – Amerikanere er underlige. Hehe

Men det var samtidig meget tydeligt at se at byen stammede fra dengang, for det meste af byen kunne godt ligne noget fra Europa, så man følte sig lidt hjemme.

Efter turen tog vi ind og spise på California Kitchen, fantastisk sted – med masser af søde tjenere, så der sad vi længe og fniste som små søde piger.

Så gik tuen hen til Harvard University – jep, jeg kommer aldrig ind, men jeg har idet mindste rørt ved lågen. Haha

Så blev det tid til at mig og Sofie igen fandt South Station og skiftede tilbage til vores behagelige nattøj. Vi fandt en bænk med udsigt til en rulletrappe, og så sad vi bare der og studerede folk – og wupti så var der gået 2 timer og vores bus var klar til at modtage os.

Hjemturen blev dog ikke bedre, for bussen var lidt defekt, så der var 200 grader oven på og en chauffør med en skinger stemme, så da vi nåede New Jersey skulle vi skifte bus, denne her bus var så lige modsat så der var nærmest minus 25 grader.

4 frysende piger, der er klar til at lege turister i Boston :) 

Vi var tilbage i D.C søndag morgen kl. 7. efter at have sovet en del, skypet med min dejlige mor, mødtes jeg med Sofie og spiste middag på en dinner og så tog vi i bio og så ”Jack and Jill”

HOLLYWOOD! 21/10 til 23/10

Fredag:

Weekenden startede fredag kl. 14. Paula kom hjem, jeg gik ned og tog et dejlig langt bad og så kørte hun mig til metroen. Jeg skulle mødes med Sofie ved en bus til lufthavnen kl. 16. det var den sidste bus vi kunne tage for at nå vores fly. Men da klokken blev 16.00 var der ingen Sofie. Hun var nemlig rendt ind i voldsom trafik. Så da hun endelig kom frem blev vi nød til at springe ind i en taxa – som så selvfølgelig ikke tog kort, så vi måtte forbi en bank. Endelig er vi på vej mod lufthavnen – så opstår der kø. På det her tidspunkt opstår der voldsom panik hos mig og Sofie, for er vi ikke i lufthavnen inden 20 minutter, må selskabet sælge vores biletter. Vi begynder så (på dansk) at svine chaufføren, trafik og alt vi kan komme i tanke om til. 

Det får chaufføren vist en mistanke om, for på et tidspunkt, vender han sig om og siger ”2 minuts girls – just 2 minuts”.  Men vi kommer frem - i sidste øjeblik, og hopper på flyveren.  

Kl. 23.00 lander 2 meget trætte piger i LAX lufthavn, det skal også lige siges at L.A er 3 timer bagud i forhold til D.C, så vi var nærmest døde. Vi finder først noget mad, da vi jo ikke nåede at spise i lufthavnen i D.C eller i Texas. 

Herefter finder vi en taxa og kører mod Ann (dansk au-pair i San Diego) og vores motel på Hollywood Boulevard. Her ligger vi så og snakker, det er jo noget 3 tøser kan bruge meget tid på. Hehe.

Stemnings billed i flyveren :b 

Lørdag:

Lørdag morgen stod vi tidligt op, gik i bad og begav os ud for at finde morgenmad, og derefter udforske Hollywood. 

JUBIIII - vi er i HOLYWOOOOOOOOOOOOOOOD!

Vi startede ud med at gå ned af Hollywood Boulevard indtil vi fandt de kære stjerner. Så var der jo ikke andet for end at gå indtil at man begyndte at genkende nogle navne. For hold da op, med alle de stjerner så er det vist bare noget de giver væk. Men vi fandt endelig frem til Stjernerne af vores tid. 

De første stjerner :) 

Her fandt vi også en bod hvor vi kunne købe billetter til Universal Studios inklusiv en bus derop.

Her rendte vi rundt et par timer, spise frokost og nød livet. For hold da kæft det var amerikansk -alle vegne stod der skulpturer og mennesker klar til at tage billeder af dig. 

Efter en kort frokost besluttede vi os for at gå ind i ”House of Horror” hvor slemt kan det værre? Ehm… pænt slemt. Det var uendelig langt, og aldrig har jeg oplevet noget så skræmmende. Vi gik og holdt hinanden i hænderne, og på et tidspunkt slipper jeg fordi jeg ikke tør gå over en bro, og inden jeg ved af det står jeg alene tilbage foran et forhæng, og kan høre de 2 andre skrige, et meget ubehageligt skræmmende skrig. Dette resultere i at jeg simpelhent ikke tør gå videre, jeg ender endda med at skændes med en mexicansk mand, fordi jeg nægter, jeg får så samlet mod og går ind med den sure mexicanske gruppe og finder igen pigerne. Det var så ekstremt og – ja jeg kan ikke forklare det, men da jeg kom ud havde jeg tåre i øjne og var i chok. Det er nu 14 dage siden, og jeg kan stadig ikke grine af det. Jeg kan ikke forklare hvor ubehageligt det var. Men takket være denne oplevelse, blev mig og Sofie enige om at droppe den hjemsøgte skov til Halloween og så bare tage i biffen. Haha.

Jep - her er vi så :) 

Vi var også inde i et Terminator hus, vi indså dog bare at ingen af os havde set filmene, så vi var lidt lost. Men det var så amerikansk at vi bare stod med åben mund og så på – helt ekstremt – dårligt skuespil.

Da vi mere eller mindre havde set det vi kom for, gik vi ud og tog bussen tilbage til DownTown, hvor vi hyggede, spiste aftensmad og senere fandt en Liquor store, hvor vi købte øl og champagne som vi nød på værelset J

STEMNINGSBILLED!

Søndag:

Søndag morgen – klokken alt alt for tidligt, stod mig og Sofie op og bevægede os ned mod metroen for at finde lufthavnen. Der var dog lidt sporarbejde, så vi skulle med bus, vi følte os meget forvirrede og som tydelige turister. Da vi næsten er ved lufthaven, ser jeg at jeg har et ubesvarede opkald, jeg tjekker min telefonsvare, som siger ”Jeres fly er blevet aflyst, vi har sat jer på et fly i morgen – mandag, kl. 14. så i kan være i D.C kl. 22.30 mandag aften” WTF? Så vi stressede resten af vejen ud i lufthavnen, fandt endelig den kø vi skulle stå i – en time lang kø. Endelig kom vi frem til skrænten og fik forklaret at det bare ikke var godt nok. Så efter lidt roden rundt, fik vi et fly hjem søndag aften kl. 23.30. Så var det tid til at ringe til vores værtsforældre og fortælle at vi altså ikke ville være i D.C før kl. 9 mandag morgen. Dette tog de overraskende pænt, og sagde vi bare skulle nyde vores ekstra dag i L.A.

Gæt en film ;) 

Det var dog ikke noget vi fandt så let, vi var trætte (havde jo ikke brugt weekenden på at sove) vi frøs og ville faktisk bare gerne hjem. Plus, vi rendte rundt med vores store tasker. Men vi endte med at blive enige om at tage ud til Santa Monica beach. Men vi fik dagen til at gå, og efter aftensmaden tog vi tilbage til lufthavnen og slappede af, mens vi bare ventede på vores fly.

2 trætte piger. 

Som så selvfølgelig blev 30 minutter forsinket, så da vi landede i Chicago lufthavn, var der 10 minutter til vores andet fly skulle lette, da vi jo i forvejen var pænt forsinket, var vi ikke interesseret flere forsinkelser, så vi løb alt hvad vi kunne gennem lufthavne, fik meget ros af fly personalet og flyet til D.C kom af sted til tiden – takket været 2 meget trætte danske piger J

En meget uforudsigelig weekend – 

men hold kæft den var NICE!!!!

Halloweeeeeeeeeeeeeeen!

Daniels fødselsdagsfest:

Lørdag morgen startede ud med en lille tur på skype (selvfølgelig) hvorefter hele familien kom, for at fejre Daniels fødselsdag. Hold da kæft en sjov forsamling. Som jeg tidligere har forklaret er Danny og Paula meget MEGET forskellige. Jeg tror ikke der er nogen der umiddelbart ville sætte dem sammen. Men når man så ser deres to forskellige familier sammen, jamen så er der ikke andet at gøre, end at tage en stol og bare observere dem. På den ene side sidder denne her pæne familie, der går op i regler og takt og tone, og på den anden…. Der står så en flok livsglade mennesker, der mener livet skal være en fest.  Men, det hele foregik ganske hyggeligt. I kælderen var der sat en hoppeborg op (ja, helt normalt) som børnene var meget vilde med. Oven på stod den på leg og ballade. Kl. 11.30 begyndte folk at lave Bloody Marys. Jaja, festen skal da i gang. Haha. Dagens hovedperson så til gengæld forvirret ud. Han forstod ikke helt pointen i at åbne alle gaverne, for den første han åbnede indeholdt toge, så der skulle da leges - til familiens store skuffelse.
Så blev det tid til kage og fødselsdagssang. Dette her syns Daniel så var for meget, så han sad bare og gloede dumt og skræmt på alle de smilende voksne der sang. Haha. Igen- til familiens skuffelse. 
Da klokken blev 14 sluttede det hele, Danny tog til polterabend og Paula tog på arbejde.
Så jeg blev hjemme og hyggede med børnene. Senere kom Sofie forbi og hyggede med os. 
Da Paula kom hjem tog mig og Sofie i bio og så en politisk film med George Clooney og Ryan Gosling MUMS!

 Fødselsdagskagen. Daniels ynglingsprogram. Må dog indrømme jeg ikke smagte på den, den så for giftig ud!

Den diskrete hoppeborg!

Søndag morgen stod vi op (Sofie overnattede hos mig) hyggede herhjemme. Så kørte vi hjem til Sofie, og forbi Potomac Village. WOW! Vi så huse der slår Hendes Kongelige Højhed – Dronningen af Danmark’s slotte! Det var så sygt, på et tidspunkt hakkede jeg i bremsen og vi sad begge vare og grinede af overraskelse over hvad nogle mennesker kalder et ydmygt hjem. Derefter tog vi ind til Bethesda, hvor vi spise på en dinner – her fik vi så den bedste burger siden vi ankom. Hold kæft den var lækker.

Halloween Mandag:

Mandag fik jeg fri lidt tidligere fordi børnene skulle til læge. Så jeg tog ned og trænede. Derefter tog jeg ned til ”Scary Perry” som er et årligt Halloween event på Perry Street. Jeg havde ikke de store forventninger til det. Men hold da op! Denne lille hyggelige villa vej, var godt nok lavet om til ”Scary Perry” alle husene var voldsomt udsmykket, og nogle af hjemmene var endda lavet om til hjemsøgte huse folk kunne komme ind i. Og der var musik og røgmaskiner. For at sige det mildt – det var gennemført. 

 Menneske indvolde.... 

 Intet siger Halloween som gravstene! 

 Ser vi lige alle sammen den skræmmende pirat i vinduet? 

Katte er generelt bare farlige... 

Vi har også haft besøg af et meget sultent egern. Det har nemlig været og nappe lidt til vores græskar. 

 Her er synderen! 

Det må have smagt godt! 

Amerika den førende nation?

Sundt eller ikke sundt?

Når børn herovre får vitamin piller, er det da i forklædning af vingummibamser, man skal jo helst ikke kunne se forskel, dette kan jeg så tildeles leve med, men så forleden tændte jeg fjernsynet, og fik her en overraskelse af de helt store, for nu skal VOKSNE MÆND da heller ikke spise vitaminpiller på den gamle kedelige måde, nej da, de skal da også have dem i vingummi form. Som de siger i reklamen. ”He is healthy – in the FUN way” WHAAAT?  

Der kører pt. også en reklame for Nutella, det bliver solgt på hvor sundt det er at spise. For med Nutella kan man snyde børn til at spise brød, så man slipper for at skændes med dem om morgen. Jep, det er reklamens pointe, og så er Nutella jo også sundt, der er jo haselnødder i.

Når vi er ved det sunde, min værtsfar er på kur, eller…. Han må godt drikke hver dag og spise saltede peanuts, for peanuts er jo en nød!!! Da jeg gloede dumt sagde de bare ”Der er jo forskel på fødevarer i verden” Jaja, men saltede peanuts bliver ikke sundere af at du krydser Atlanten!

Take out:

Det er noget vi er meget glade for her hjemme, for lave mad er jo en heldags beskæftigelse. Jeg havde forleden lavede kyllinge deller i ovnen og kartoffelbåde i ovnen, min værtsmor kaldte det et festmåltid. Det var meget overskuds agtigt af mig. Ehm? Jeg formede dellerne og satte dem i ovnen? Jeg skar kartoflerne ud og satte dem i ovnen? Men næ nej, det var imponerende.  En af dagene smed jeg så grøntsager (som jo allerede er skåret ud og i fryseren) på panden med hvidløg (der allerede er skåret ud) med ris (der er i pose og kun skal have 2 min i mikroovnen) tilsatte soya. Og da det hele var varmede godt op, smed jeg kyllinge strimler (der allerede var skåret og og stægt) oven på.  Hertil siger Paula ”Må jeg få opskriften?” WHAAAAT?

Vi bestiller en gang imellem fra et sted der hedder Chilli’s, når man så kommer  for at hente maden, så ringer man, så kommer tjeneren ud med den bestilte mad, tager imod dit credit kort og kommer tilbage med kvitteringen. Jamen så kan det da ikke gøres nemmere, hvem behøver at få bragt ud, når man kan gå 10 skridt ud til bilen, køre en lille tur, og man så ingen gang behøver forlade bilen for at hente maden. Haha. Dovenskab længe leve. Forleden skulle Danny hente mad et sted fra, Paula ville gerne have at han tog hendes bil for hun havde glemt noget i den, dette fandt manden besværligt, for så skulle han jo gå over græsplænen, da hendes bil holdt i den anden indkørsel. Puha….

Så mangler vi kun kød fra out of space. 

Hvem behøver en apoteker?

Og så vil jeg gerne vide hvad der sker med deres håndkøbsmedicin? Man kan seriøst købe pilleglas med over 1000 piller i. Det er måske lidt mere end vores sølle 10 piller. Men hvad fanden.
Derudover sælger de mange smertestillende med sovemiddel i, for kan man ikke sove, så skal man da selv dosere sine sovepiller, hvem behøver en læges råd? Og nårh ja, forleden var mig og Sofie ude for at finde hovedpinepiller, og hvad ser vi? Jojo, en æske der reklamerede med 25 % ekstra uden ekstra omkostninger. Troede kun det var noget man reklamerede med i mad?

Så lækkert man rigtig kan discount shoppe håndkøbs medicin. 

TV:

Forleden skulle jeg finde et bestemt show, så startede ved kanal 1, og på kanal 507 fandt jeg hvad jeg ledte efter. Jeg ved ikke om jeg tør tjekker hvor mange kanaler der egentlig er?

Nu vi er ved TV, Daniel på snart 2, er besat af tv, han nærmest nægter at lave noget uden TV’et tændt. Hvis det er tændt sætter han sig og ser det, lige meget hvad der er, og er det slukket siger han de 3 nedestående ting:

1.       ”Moviiiiiies” som betyder han gerne vil se tegnefilmen Biler.

2.        ”Traiiiiins” som er Thomas Tog.

3.       ”Baggiiins” som er et andet tegnefilms program.

        Han gentager den ene efter den anden, indtil enten han får lov eller man med meget fast stemme siger ”Nej”

       Men lille søster er skam også i en alder af 4 måneder besat, hvis hun skriger(hvilket er mere en regel end en undtagelse) så kan man bare tage hende hen foran Tv’et. Men så igen, mor og far er også besatte, så de passer meget godt sammen. Haha 

Test fra universet?

Eller bare mit naturlige held?

Weekenden:

Lørdag mødtes jeg med tyske Laura. Vi tog ned og så Pentagon, når man kommer op fra metro stationen, er der skilte alle vegne der siger at man ikke må tage billeder. Ved siden af Pentagon er der en mindeplads for de mennesker der var i flyet, 11. september 2001, der ramte Pentagon. Hold da op, aldrig har jeg set så gennemtænkt en mindeplads, helt klart noget jeg vil anbefale alle der en dag kommer forbi D.C.
Herefter tog vi i et shopping center, kiggede lidt rundt og spiste frokost.  Da jeg kom hjem var jeg ikke just i godt humør og måtte derfor indrømme over for Paula, at jeg plejede at ryge i Danmark, og at grunden til hun ikke vidste det, var at jeg var blevet bedt om ikke at fortælle det, nu jeg alligevel skulle stoppe. Hun kiggede bare overrasket og sagde ”Du kan da bare ryge udenfor.” men jeg har stadig ikke taget en smøg, jeg er meget stolt, men nu må vi se når Hollywood og alkohol kalder. Hehe
Lørdag aften skulle jeg passe børn og en lille hvalp som vi passede for Dannys søster. Vi spiste middag, så en film, tørrede op efter wuffi, og så var det tid til at gå i seng. Og derefter sad mig og wuffi og så tv indtil Danny kom hjem, meget fuld, omkring kl. 12.

 Så fik vi slået fast hvad vi IKKE må. Tjek øverste punkt til højre :b 

 Hver familie har fået en 'vinge'

Alle dem der omkom

Søndag startede ud med at Skype med min dejlige mor, herefter blev det tid til et bad, ude i mit bad støder jeg dog på en klam klam græshoppe, nej, de er ikke så søde som de danske, de her er små, sorte og klamme. Som de fleste af jer ved, er jeg ikke just en helt når det kommer til kryb, så efter nogle forsøg på at drukne den og fange den, vælger den klamme græshoppe at hoppe ned i afløbet og komme op igen, da dette skete besluttede jeg mig for at tage ned i mit fitness center og bade. Der sætter jeg grænsen!
Efter mit lækre, græshoppe frie bad, efterfulgt ag en tur i Sauna, tog jeg hjem til Sofie, hvor vi gjorde os klar til at tage til Halloween i Sofies Au-Pair gruppe, det var super fedt at se så mange udklædte mennesker, derefter tog vi ud og spiste med Victoria, en af Sofies tyske veninder.

 Mit fine halloween kostume :) 

Halloween kager ;) 

Starten på en skøn uge:

Mandag vågnede jeg op med en voldsom øm hals, gik oven på, her blev jeg så mødt af en skrigende baby, en super snottet 2 årig, og før nævnte hund. Daniels næse pudsede jeg hele dagen, han var pylret og tydeligvis havde han det ikke godt, hunden? Ja, den pissede og sked i hele huset, den bed i alt den kunne finde, bed endda i lille Bebs, tissede 2 gange på Daniel. Den ene gang wuffi sked på gulvet var det Daniel der fandt den, så jeg fandt Daniel mens han kvaste hunde bæ mellem fingrene.  Generelt hele dagen var et stort kaos.  Jeg var så lykkelig da Danny kom hjem, som jeg sagde til ham ”hunden er kun i live, fordi jeg godt kan li din søster” jeg faldt derefter i søvn i min seng kl. 19, vågnede kl. 20 tog mit tøj af og sov videre til kl. 7 næste morgen.

Tirsdag vågnede jeg så med næsten ingen stemme og snot i hele fjæset. Daniel havde det stadig skidt så ham og jeg blev hjemme, mens lille Bebs kom i dagpleje. Så mig og Daniel pudsede næse sammen, så tv hele dagen, havde begge ingen appetit, så vi spise små snacks sammen. Den dag valgte han så også at tage hånden ned i bleen, og meget stolt tage sin hånd op igen mens han stolt sagde ”poo poo” Ja, det flot min dreng, men næste gang så bare sig til, du behøver ikke tage en varer prøve med op. Efter hans nap, hentede vi Darcy, legede lidt rundt i haven og så derefter ellers en film.
Dagen havde dog en positiv ting, hunden blev hentet tidligt!  Daniel tog en dejlig lang nap, så jeg fik tid til at se nogle tidligere afsnit af min nye afhængighed, tv-serien Revenge, super nice en.
Tirsdag aften blev brugt på tv, lommetørklæder og Mentholatum.

Onsdag (i dag) vågnede jeg op og kunne trække vejret, oven på var alle i godt humør; dette her kunne godt blive en god dag. Børne blev proppet ind i bilen (lidt forsinket) vi kører derud af, så er det så jeg ser en masse bilkøer, og nårh ja, det er da i dag at der er testning af beredskabet i tilfælde af terror, så ambulancer, politi, brandvæsen, hospitaler alt skulle prøves af. Dette skaber kø, men vi kom igennem det nemt og stadig med humøret i behold, lige indtil vi når en lille side vej, hvor jeg vælger at holde tilbage for modkørende biler, og wupti; bang, så bliver vores bil kysset af den anden bilist. WHY? Manden der kørte viste sig så at være, forældre på samme skole jeg var på vej mod, så vi kørte derhen og så på tingene. Gudskelov kunne der intet ses på bilerne. Så går turen hjem, og mens Bebs skriger efter mad, støder vi selvfølgelig ind i dagens øvelse, så ind til siden og vente på diverse udryknings køretøjer har passeret.  
Resten af dagen forløb nogenlunde, med eneste undtagelse at Daniel under sin middagslur, lavede i bleen, og da selv syns at han skulle tage bukser og ble af, og når dette er gjort skal ble da også tømmes ud i sengen. Det da lige det den skal!

Jeg ved ikke om jeg tør sige det, men mon ikke resten af ugen bliver bedre? J Om ikke andet så når klokken slår 14 på fredag går turen mod 30 grader og Hollywood. 

Oktober = Halloween

 Halloween:

Ja, så er det blevet oktober hvilket betyder Halloween. Hvilket nogle mennesker går meget op i, så ved de fleste huse hænger der edderkopper, edderkoppespind, hekse, monstre hænger i lygtepæle osv. osv., hvilket er rigtig sjovt, bare ikke når man kører rundt i mørke om aften, det skal også siges at klokken 17 er det kul sort udenfor, det er sket mere end en gang at mit hjerte er hoppet halvt ud af brystet.

På søndag skal jeg til et Halloween party, så i dag var jeg ude og købe mit kostume, jeg skal være et lyserødt farvekridt. - bare rolig, i skal nok se lækre billeder i næste blog.

Daniel har også fødselsdag dagen før Halloween, så her skal også holdes fest. Derudover skal ud i en hjemsøgt skov den weekend Halloween er, inden man går ind, skriver man under på at man er bevist om at man kan miste livet, hehe. 

Weekenden: 
Lørdag morgen var det tid til mit månedlige au-pair møde, denne her gang skulle vi ind og se The Capital Building indefra. Hold da op, vi starter ud med en film om hvor fantastisk USA er, hvordan de kæmpede sig til demokrati og den frihed og viljestyrke landet har i dag. Må man kaste op? Jeg er ved at blive sindssyg af at høre om hvor demokratisk, frit, nyskabende, enestående USA er, og næste gang en eller anden siger at USA 'saved' Europa under 2. verdenskrig slår jeg ham.

Derefter fik vi en rundtur under den store kuppel, hold da op hvor smukt, hvilket irriterede mig lidt, da jeg var i mit anti-amerikanske-humør den dag.

Da turen sluttede, blev det tid til at vise en ny tysk pige rundt i byen, danske Sofie skrev og spurgte om hun måtte joine, så vi viste hende alle de kendte bygninger og spise frokost sammen. Super hyggeligt.

Derefter blev det tid til at vende hjem, for jeg skulle passe børn om aften, Sofie besluttede at joine mig, så jeg viste hende byen jeg bor i, vi spise aftensmad og så tog vi hjem og hyggede med mine to små stjerner. Mens vi spise Ben and Jerry is. Hmmm….  

 kuplen indefra

 Kuplen indefra

Hvornår stoppede fugle med at være et dyr? :o

Søndag, mødtes jeg op med Sofie igen, vi tog ind Arlington hvor vi mødes med en anden dansk pige, hos hende spise vi frokost mens snakken bare gik derud af, hun havde dog inviteret middags gæster, så hun kørte os ind til GeorgeTown (område i D.C) hvor mig og Sofie blev enige om at købe cupcakes, vi valgte dog en mere kendt CupCake butik, så vi stod i kø i små 40 min, men de CupCakes var hver et minut værd! Derefter fandt vi en italiensk restaurant hvor vi spise pizza.

Da jeg kom hjem satte jeg mig i stuen med Paula og sludrede om løst og fast, super dejlig måde at slutte ugen på. I love my life!

Efterår:

Hvem elsker ikke efterår i oktober når man kan gå rundt i shorts og klip klapper? Søndag var det 30 grader, det er bare ikke dårligt. Det sjove er at træerne følger med på efteråret, så alle træer lyser op i alle nuancer af gul, orange og rød. Og træer er noget her er fyldt med, så lige meget hvad du laver eller hvor du kører hen, så har du udsigt til disse smukke træer. Og når vejret er så godt, så falder bladene heller ikke af over natten, de startede med at falde af for en måned siden, men det er ikke til at se på nogle af dem. Folk advare mig dog om, at en dag vil jeg vågne op og så er det blevet vinter, det skulle nærmest ske fra den ene dag til den anden, og sidste år var alle skoler endda lukket 1 uge, hvilket jeg krydser fingre for ikke sker i år.

You gotta love it!

Aflysning af Vegas:

Turen til Las Vegas blev så aflyst, da flybilletterne blev ved med at stige, vi blev enige om at, det ville vi ikke finde os i. Efter lidt brok over dette, blev vi så enige om at Hollywood da slet ikke lyder så dumt. Så her om små 14 dage sætter jeg mig ind i flyveren mod Los Angeles. Det bliver så nice en weekend. Man kan ikke andet end at elske dette her land, når man henkastet lige kan sige at man da skal til Hollywood en weekend. Haha.  

Fitness:

Ja, så kom turen til at finde et fitness center, jeg fik et anbefalet af en af min værtsmors veninder (næste gang skal jeg måske overveje hvilken type der anbefaler noget) for dette er ikke bare et almindeligt fitness center, dette er LA fitness surprime. Her ligger håndklæder til fri afbenyttelse, shampoo, balsam, bodylotion, pool, boblebad, sauna, basket bane, you name it – Der er endda også en maskine til at presse vandet ud af badetøjet, gud forbyde at man skal have en slatten badedragt med hjem. Og trænerne hilser på alle og kan huske hvem man er, det skal man da lige vende sig til. Prisen er så også det højere, alle de au-pairs jeg har snakket med betaler 29 dollars om måneden, jeg giver 49 – men kun fordi det var tilbud, ellers er prisen 79 dollars – rundt regnet 444 DKK. Men jeg nyder det så længe det varer, man kan jo kun håbe på at det vil hjælpe med at trække en ned og træne. You never know.  

Weekenden:

Fredag meldte jeg mig ind i ovennævnte fitness center, efterfulgt at den værste migræne i flere år, så det var pænt æv.

Lørdag blev brugt på Skype – bedste opfindelse længe. Jeg brugte derefter 2 timer på at finde sko til at træne i, ikke let når man nægter at stå i kø en regnvejrsdag, jeg vil aldrig mere brokke mig over et proppet Fields (eller højst sandsynligt, men det lød meget godt J) derefter gik jeg ned i det famøse center, her fik jeg så øje på hvorfor det er så dyrt – underholdning, og her snakker jeg ikke om den film der kørte på skærmene, næ nej, her snakker jeg om kineser damer der går i sauna fuldt påklædt. Tirsdag fandt jeg så ud af at det måske mere er mig der er mærkelig, sådan at gå i sauna kun med håndklæde, for her gik folk også ind med tøj på – en havde endda kasket på. Why?

Søndag, her mødtes jeg med Sofie og tog ind og så militærgravstederne i Arlington, hvis nogen af jer nogen sinde kommer forbi D.C, så tag ind og se dem. Helt fantastisk, meget amerikansk. John F Kennedy er begravet der, der er et skilt om at man skal tie stille og vise respekt, der brænder også en flamme 24/7 365 dage om året for ham. Så er der ”Den Ukendte Soldats Grav” her står der så en vagt 24/7 365 dage om året. Og hver time (hver ½ om sommeren) er der vagtskifte hvilket er en slags ceremoni der varer 10 minutter.

Det var desværre også en meget kold dag (12 grader) hvilket kom som et chok da vi havde haft næsten 30 om torsdagen, så jeg blev desværre tvunget til at gå ud og shoppe, ikke noget jeg var meget for, men hvad man ikke gør for helbredets skyld.

Efter maden mødtes jeg igen med Sofie, og hendes tyske veninde. Vi gik i biografen og så ”What’s your number” en rigtig tøse film jeg varmt kan anbefale.

 Haha, tilføj lige et "K"

 Ukendte soldats grav

 Hvad skal babbes? 

Frysende mig foran graven. 

Denne uge:

Denne her uge er så min første officielle uge, Paula er begyndt på arbejde, og alt skal nu til at passe ind i en større helhed. Men det går faktisk rigtig godt. Daniel er nu begyndt, når han vågner efter min lur, at råbe på mig og ikke hans mor, han er også begyndt at stå forenden af trappen og råbe ned til mig når jeg har fri. SÅ sødt. Det går endda så godt, at jeg i går da jeg lå i sengen fik en sms fra Paula (som sad oppe i stuen) hvor hun skrev hvor lykkelig det gjorde hende at der blev passet så godt på hendes børn, og at hun var meget glad for at hun havde fundet mig. Og forleden sagde hun at jeg altid havde en stående invitation til at blive et år længere, for hun var så tryg ved at efterlade sine to små børn hos mig. Og jeg gætter på at det er det bedste kompliment at få fra en mor.

En lille forsmag:

På lørdag har jeg et au-pair møde i D.C, vi skal på en rundtur hvis jeg ikke tager meget fejl, og au-pair mødet i november er et selvforsvars kursus, så nice!
Derudover skal jeg sammen med Sofie op og besøge skønne danske Luna i Boston, så det bliver rigtig dejligt.

Men alle disse ting skal i nok høre nærmere om….