onsdag den 19. oktober 2011

Test fra universet?

Eller bare mit naturlige held?

Weekenden:
Lørdag mødtes jeg med tyske Laura. Vi tog ned og så Pentagon, når man kommer op fra metro stationen, er der skilte alle vegne der siger at man ikke må tage billeder. Ved siden af Pentagon er der en mindeplads for de mennesker der var i flyet, 11. september 2001, der ramte Pentagon. Hold da op, aldrig har jeg set så gennemtænkt en mindeplads, helt klart noget jeg vil anbefale alle der en dag kommer forbi D.C.
Herefter tog vi i et shopping center, kiggede lidt rundt og spiste frokost.  Da jeg kom hjem var jeg ikke just i godt humør og måtte derfor indrømme over for Paula, at jeg plejede at ryge i Danmark, og at grunden til hun ikke vidste det, var at jeg var blevet bedt om ikke at fortælle det, nu jeg alligevel skulle stoppe. Hun kiggede bare overrasket og sagde ”Du kan da bare ryge udenfor.” men jeg har stadig ikke taget en smøg, jeg er meget stolt, men nu må vi se når Hollywood og alkohol kalder. Hehe
Lørdag aften skulle jeg passe børn og en lille hvalp som vi passede for Dannys søster. Vi spiste middag, så en film, tørrede op efter wuffi, og så var det tid til at gå i seng. Og derefter sad mig og wuffi og så tv indtil Danny kom hjem, meget fuld, omkring kl. 12.
 Så fik vi slået fast hvad vi IKKE må. Tjek øverste punkt til højre :b 
 Hver familie har fået en 'vinge'
Alle dem der omkom

Søndag startede ud med at Skype med min dejlige mor, herefter blev det tid til et bad, ude i mit bad støder jeg dog på en klam klam græshoppe, nej, de er ikke så søde som de danske, de her er små, sorte og klamme. Som de fleste af jer ved, er jeg ikke just en helt når det kommer til kryb, så efter nogle forsøg på at drukne den og fange den, vælger den klamme græshoppe at hoppe ned i afløbet og komme op igen, da dette skete besluttede jeg mig for at tage ned i mit fitness center og bade. Der sætter jeg grænsen!
Efter mit lækre, græshoppe frie bad, efterfulgt ag en tur i Sauna, tog jeg hjem til Sofie, hvor vi gjorde os klar til at tage til Halloween i Sofies Au-Pair gruppe, det var super fedt at se så mange udklædte mennesker, derefter tog vi ud og spiste med Victoria, en af Sofies tyske veninder.
 Mit fine halloween kostume :) 
Halloween kager ;) 
Starten på en skøn uge:
Mandag vågnede jeg op med en voldsom øm hals, gik oven på, her blev jeg så mødt af en skrigende baby, en super snottet 2 årig, og før nævnte hund. Daniels næse pudsede jeg hele dagen, han var pylret og tydeligvis havde han det ikke godt, hunden? Ja, den pissede og sked i hele huset, den bed i alt den kunne finde, bed endda i lille Bebs, tissede 2 gange på Daniel. Den ene gang wuffi sked på gulvet var det Daniel der fandt den, så jeg fandt Daniel mens han kvaste hunde bæ mellem fingrene.  Generelt hele dagen var et stort kaos.  Jeg var så lykkelig da Danny kom hjem, som jeg sagde til ham ”hunden er kun i live, fordi jeg godt kan li din søster” jeg faldt derefter i søvn i min seng kl. 19, vågnede kl. 20 tog mit tøj af og sov videre til kl. 7 næste morgen.
Tirsdag vågnede jeg så med næsten ingen stemme og snot i hele fjæset. Daniel havde det stadig skidt så ham og jeg blev hjemme, mens lille Bebs kom i dagpleje. Så mig og Daniel pudsede næse sammen, så tv hele dagen, havde begge ingen appetit, så vi spise små snacks sammen. Den dag valgte han så også at tage hånden ned i bleen, og meget stolt tage sin hånd op igen mens han stolt sagde ”poo poo” Ja, det flot min dreng, men næste gang så bare sig til, du behøver ikke tage en varer prøve med op. Efter hans nap, hentede vi Darcy, legede lidt rundt i haven og så derefter ellers en film.
Dagen havde dog en positiv ting, hunden blev hentet tidligt!  Daniel tog en dejlig lang nap, så jeg fik tid til at se nogle tidligere afsnit af min nye afhængighed, tv-serien Revenge, super nice en.
Tirsdag aften blev brugt på tv, lommetørklæder og Mentholatum.
Onsdag (i dag) vågnede jeg op og kunne trække vejret, oven på var alle i godt humør; dette her kunne godt blive en god dag. Børne blev proppet ind i bilen (lidt forsinket) vi kører derud af, så er det så jeg ser en masse bilkøer, og nårh ja, det er da i dag at der er testning af beredskabet i tilfælde af terror, så ambulancer, politi, brandvæsen, hospitaler alt skulle prøves af. Dette skaber kø, men vi kom igennem det nemt og stadig med humøret i behold, lige indtil vi når en lille side vej, hvor jeg vælger at holde tilbage for modkørende biler, og wupti; bang, så bliver vores bil kysset af den anden bilist. WHY? Manden der kørte viste sig så at være, forældre på samme skole jeg var på vej mod, så vi kørte derhen og så på tingene. Gudskelov kunne der intet ses på bilerne. Så går turen hjem, og mens Bebs skriger efter mad, støder vi selvfølgelig ind i dagens øvelse, så ind til siden og vente på diverse udryknings køretøjer har passeret.  
Resten af dagen forløb nogenlunde, med eneste undtagelse at Daniel under sin middagslur, lavede i bleen, og da selv syns at han skulle tage bukser og ble af, og når dette er gjort skal ble da også tømmes ud i sengen. Det da lige det den skal!

Jeg ved ikke om jeg tør sige det, men mon ikke resten af ugen bliver bedre? J Om ikke andet så når klokken slår 14 på fredag går turen mod 30 grader og Hollywood. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar