Fredag:
Weekenden startede fredag kl. 14. Paula kom hjem, jeg gik ned og tog et dejlig langt bad og så kørte hun mig til metroen. Jeg skulle mødes med Sofie ved en bus til lufthavnen kl. 16. det var den sidste bus vi kunne tage for at nå vores fly. Men da klokken blev 16.00 var der ingen Sofie. Hun var nemlig rendt ind i voldsom trafik. Så da hun endelig kom frem blev vi nød til at springe ind i en taxa – som så selvfølgelig ikke tog kort, så vi måtte forbi en bank. Endelig er vi på vej mod lufthavnen – så opstår der kø. På det her tidspunkt opstår der voldsom panik hos mig og Sofie, for er vi ikke i lufthavnen inden 20 minutter, må selskabet sælge vores biletter. Vi begynder så (på dansk) at svine chaufføren, trafik og alt vi kan komme i tanke om til.
Det får chaufføren vist en mistanke om, for på et tidspunkt, vender han sig om og siger ”2 minuts girls – just 2 minuts”. Men vi kommer frem - i sidste øjeblik, og hopper på flyveren.
Kl. 23.00 lander 2 meget trætte piger i LAX lufthavn, det skal også lige siges at L.A er 3 timer bagud i forhold til D.C, så vi var nærmest døde. Vi finder først noget mad, da vi jo ikke nåede at spise i lufthavnen i D.C eller i Texas.
Herefter finder vi en taxa og kører mod Ann (dansk au-pair i San Diego) og vores motel på Hollywood Boulevard. Her ligger vi så og snakker, det er jo noget 3 tøser kan bruge meget tid på. Hehe.
Stemnings billed i flyveren :b
Lørdag:
Lørdag morgen stod vi tidligt op, gik i bad og begav os ud for at finde morgenmad, og derefter udforske Hollywood.
JUBIIII - vi er i HOLYWOOOOOOOOOOOOOOOD!
Vi startede ud med at gå ned af Hollywood Boulevard indtil vi fandt de kære stjerner. Så var der jo ikke andet for end at gå indtil at man begyndte at genkende nogle navne. For hold da op, med alle de stjerner så er det vist bare noget de giver væk. Men vi fandt endelig frem til Stjernerne af vores tid.
De første stjerner :)
Her fandt vi også en bod hvor vi kunne købe billetter til Universal Studios inklusiv en bus derop.
Her rendte vi rundt et par timer, spise frokost og nød livet. For hold da kæft det var amerikansk -alle vegne stod der skulpturer og mennesker klar til at tage billeder af dig.
Efter en kort frokost besluttede vi os for at gå ind i ”House of Horror” hvor slemt kan det værre? Ehm… pænt slemt. Det var uendelig langt, og aldrig har jeg oplevet noget så skræmmende. Vi gik og holdt hinanden i hænderne, og på et tidspunkt slipper jeg fordi jeg ikke tør gå over en bro, og inden jeg ved af det står jeg alene tilbage foran et forhæng, og kan høre de 2 andre skrige, et meget ubehageligt skræmmende skrig. Dette resultere i at jeg simpelhent ikke tør gå videre, jeg ender endda med at skændes med en mexicansk mand, fordi jeg nægter, jeg får så samlet mod og går ind med den sure mexicanske gruppe og finder igen pigerne. Det var så ekstremt og – ja jeg kan ikke forklare det, men da jeg kom ud havde jeg tåre i øjne og var i chok. Det er nu 14 dage siden, og jeg kan stadig ikke grine af det. Jeg kan ikke forklare hvor ubehageligt det var. Men takket være denne oplevelse, blev mig og Sofie enige om at droppe den hjemsøgte skov til Halloween og så bare tage i biffen. Haha.
Jep - her er vi så :)
Vi var også inde i et Terminator hus, vi indså dog bare at ingen af os havde set filmene, så vi var lidt lost. Men det var så amerikansk at vi bare stod med åben mund og så på – helt ekstremt – dårligt skuespil.
Da vi mere eller mindre havde set det vi kom for, gik vi ud og tog bussen tilbage til DownTown, hvor vi hyggede, spiste aftensmad og senere fandt en Liquor store, hvor vi købte øl og champagne som vi nød på værelset J
STEMNINGSBILLED!
Søndag:
Søndag morgen – klokken alt alt for tidligt, stod mig og Sofie op og bevægede os ned mod metroen for at finde lufthavnen. Der var dog lidt sporarbejde, så vi skulle med bus, vi følte os meget forvirrede og som tydelige turister. Da vi næsten er ved lufthaven, ser jeg at jeg har et ubesvarede opkald, jeg tjekker min telefonsvare, som siger ”Jeres fly er blevet aflyst, vi har sat jer på et fly i morgen – mandag, kl. 14. så i kan være i D.C kl. 22.30 mandag aften” WTF? Så vi stressede resten af vejen ud i lufthavnen, fandt endelig den kø vi skulle stå i – en time lang kø. Endelig kom vi frem til skrænten og fik forklaret at det bare ikke var godt nok. Så efter lidt roden rundt, fik vi et fly hjem søndag aften kl. 23.30. Så var det tid til at ringe til vores værtsforældre og fortælle at vi altså ikke ville være i D.C før kl. 9 mandag morgen. Dette tog de overraskende pænt, og sagde vi bare skulle nyde vores ekstra dag i L.A.
Gæt en film ;)
Det var dog ikke noget vi fandt så let, vi var trætte (havde jo ikke brugt weekenden på at sove) vi frøs og ville faktisk bare gerne hjem. Plus, vi rendte rundt med vores store tasker. Men vi endte med at blive enige om at tage ud til Santa Monica beach. Men vi fik dagen til at gå, og efter aftensmaden tog vi tilbage til lufthavnen og slappede af, mens vi bare ventede på vores fly.
2 trætte piger.
Som så selvfølgelig blev 30 minutter forsinket, så da vi landede i Chicago lufthavn, var der 10 minutter til vores andet fly skulle lette, da vi jo i forvejen var pænt forsinket, var vi ikke interesseret flere forsinkelser, så vi løb alt hvad vi kunne gennem lufthavne, fik meget ros af fly personalet og flyet til D.C kom af sted til tiden – takket været 2 meget trætte danske piger J
En meget uforudsigelig weekend –
men hold kæft den var NICE!!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar