Turen går til Boston

Fredag kom Paula hjem kl. 18, derefter skyndte jeg mig ned og tog et bad kastede tøj ned i tasken og skyndte mig hjem til Sofie.

Derefter kørte vi til metroen og tog ind til Union Station i D.C og fandt vores bus mod Boston. 

Vi sludrede og fandt diverse fornødninger frem, og så blev det tid til at bussen kørte, så i med Ipoden og så skulle der soves hele vejen – eller…. Når der opstår huller i vejene herovre, så er det ikke første priotet at få dem fikset, så I kan selv forestille jer hvor bumlende det var at køre på motorvej i 10 stive timer. 

Efter at have sovet lidt hist og her, vågner jeg ved at lyset bliver tændt, vi kører ind på en parkeringsplads WUBII – VI ER FREMME – men nej, vi var kun noget til tissepause i New Jersey, da det gik op for mig at vi kun var nået halvvejs, må jeg gerne indrømme jeg blev lidt negativ,  jeg gik med raske trin ud af bussen for at tisse – som Sofie sagde ”Jeg kunne godt mærke det på dig, så jeg valgte bare at lade dig være” Det er det der er så skønt ved Sofie, hun ved hvornår det ikke er tid til at sludre løs. Hehe.

Men 4 timer senere kørte bussen ind på South Station i Boston, vi humpede med vores ømme kroppe ud af bussen og fandt et toilet hvor vi skiftede fra ”Trætte piger i nattøj” looket til at se ganske almindelige ud, vi burde have taget før og efter billeder, for vi var selv ret imponerede.

Vi rendte lidt rundt i området for at finde en bank til mig og noget morgenmad. Vi slog os ned på Starbucks hvor Luna og hendes norske veninde Marie kom hen til os. Det var så dejligt at se Luna igen, det er trods alt alligevel 3 måneder siden vi sidst så hende.

Luna og Marie viste os rundt i byen og så besluttede vi os for at tage en turist bus/båd rundt i byen.  Her opdagede vi så vores vigtigt det er for Boston at være dem der startede revolutionen tilbage i 1700- og røvkål. For chaufføren sludrede ikke om andet, og havde masser af jokes at sige om alle de andre stater. Ja, der er ikke så meget andet at sige end – Amerikanere er underlige. Hehe

Men det var samtidig meget tydeligt at se at byen stammede fra dengang, for det meste af byen kunne godt ligne noget fra Europa, så man følte sig lidt hjemme.

Efter turen tog vi ind og spise på California Kitchen, fantastisk sted – med masser af søde tjenere, så der sad vi længe og fniste som små søde piger.

Så gik tuen hen til Harvard University – jep, jeg kommer aldrig ind, men jeg har idet mindste rørt ved lågen. Haha

Så blev det tid til at mig og Sofie igen fandt South Station og skiftede tilbage til vores behagelige nattøj. Vi fandt en bænk med udsigt til en rulletrappe, og så sad vi bare der og studerede folk – og wupti så var der gået 2 timer og vores bus var klar til at modtage os.

Hjemturen blev dog ikke bedre, for bussen var lidt defekt, så der var 200 grader oven på og en chauffør med en skinger stemme, så da vi nåede New Jersey skulle vi skifte bus, denne her bus var så lige modsat så der var nærmest minus 25 grader.

4 frysende piger, der er klar til at lege turister i Boston :) 

Vi var tilbage i D.C søndag morgen kl. 7. efter at have sovet en del, skypet med min dejlige mor, mødtes jeg med Sofie og spiste middag på en dinner og så tog vi i bio og så ”Jack and Jill”